M. Hammerich: Tordenskjold i Træfning ved Lindesnæs. 235
»det holdene Forhør, jeg i aldt har tracteret ham en Fiende, »og af yderste Fliid giort mit Beste, og troer jeg nok, at »Hr. Fiscai haver freqventeret eller er bekiendt mange saa»danne Rencontres, i saadanne Tilfælde at besvare et Glas »Viin,« — »Hvad ellers den Irættesættelse angaaer, ved den »af Fiendens Canoner tilfoyede Skade paa den mig aller»naadigst anfortroede Fregat, da kan jeg det ikke nægte, »thi man veed, at Canonen er det Instrument, som temmelig lader see sin Effect, hvor den træffer, og var det mig »umueligt den Fiendtlige at forbyde, Fregatten eller Manduskabet at beskadige, med mindre jeg som en Cujon straxen »vilde strøget for forste Laug, da Hånds Mayestæt intet »havde faaet tilbage af Fregatten, og mit Renomé da alle»tider skulde kaldes en Poltron.« Sluttelig henstilles, at Hr, Fiscai, »for sine haarde Irættesættelser vedborlig vorder »tilrættesat.«
Sagen gik ikke til Doms; den blev indstillet umiddelbart til Kongen — Frederik d. 4de —, som fandt, at Capitainlieutenant Wessel havde staaet paa sin Konges Ære og ellers holdt sig som en tapper Sømand og ærlig Mand. lstedenfor at degradere ham, efter Fiscaleus Paastand, kaldte han ham for sig og lykønskede ham til at være virkelig Capitain i Søetaten,
DEN LØSE STEEN.
(Thiele: Danmarks Folkesagn, 1.)
Da Tordenskjold var dod, blev han bisat i Holmens Kirke i Kjobenliavn. Men nær ved, hvor han hviler, er der et Sted i Muren ud imod Vandet, hvor der er en Steen, som ikke vil blive siddende fast, og om dette Sted siger Almuen, at det er Tordenskjold, som vil ud igjen, for at slaaes med Svensken.
en (fransk.) snaoni. Irætte sfflttol se tillratlftvisning, tiUvitclse. ti Ir.u tto s a;tt e nåpsa.
