244
4. Historiskii Skilt]ringer.
hed i den sidste Stund, og hvor mange Forbandelser han tager med sig i sin Grav. Han maa betænke, om han for den Almægtiges Domstol kan forsvare, at have i Dag afsagt Dedsdommen over tusinde Uskyldige, som ville vorde Krigens Offere.«
Grev Wedels Tale blev i Almindelighed hørt med Bifald i Storthingssalen, og maatte fremhæve hans Talerevne; men hans Udfald mod Danmark fandtes af Flere at være paa urette Sted. Saavel Grevens politiske Anskuelser med Hensyn til den skandinaviske Halvøes E^orening, som hans Bedømmelse af de danske Kongers Færd fremkaldte disse Yttringer, og han havde kun levet en kort Tid i Norge under dets lykkelige Stilling i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Anderledes dømte den Deel af Norges Indbyggere, som havde levet lykkelige Dage under det danske Scepter, som havde seet Fædrelandet blomstre i en fredelig og rolig Nydelse af en lykkelig l^rgerlig Stilling, uden at agte paa de Spirer, som lagdes til en mindre lykkelig Fremtid. Disse Mænd kunde ikke saa hastigen omstemme den erkjendtlige Tilfredsheds-Jubel, hvormed den danske Tlirone kort før Krigen omgaves, med den mørke Daddel, som, fortjent og ufortjent, nu tildeeltes den. Grevens Tale var ogsaa mere at betragte som et Indhold af Talerens politiske Grundsætninger, hvortil han i flere Aar, og saagodt som ene blandt sine Landsmænd, havde bekjendt sig, end nogen formedelst det omhandlede Spørgsmaals Stilling paatrængende Opfordring til Storthinget-, at tage en hensigtsmæssig Beslutning; thi derom var under Tingenes nærværende Forhold ikke mere nogen Tvivl. De fleste Talere vare komne til den Overbevisning, at Norges Forening med Sverige var gavnlig, ja nødvendig; men de benyttede Leiligheden til at forsvare deres Anskuelser, hvad enten de havde bekjendt sig til den ene eller den anden politiske Tro, og de ansaa det for utilbørligt- at være tause ved Afgjerelsen af Fædrelandets politiske Skjebne.
Anskuelse asigt. Færd handliagas&tt. Spire brodd; lægge Sp. ncdiagga frtin (jfr. framspira), erkjendtlig erkilnsani.
