246
4. Historiskii Skilt]ringer.
Blegnet er saa mangen Kind, færre er de Faa; Men for Danmarks Ære vi end er nok at slaae. Slutter Kreds og staaer fast, alle danske Mænd! Gud han raader, naar vi fange Seir igjen.
SLAGET VED FREDERICIA.
(Fr, Hammerich: Den slesvigske Treaarskrig.)
Den 5te Juni 1849, Aarsdagen efter Fægtningen ved Dybbel, var Danmarks Riges Grundlov vedtaget og underskrevet af Kongen. Men den slesvigske Krig slæbte sig lien: vor lille Hær maatte bestandig vige for Overmagten; Fjenden stod i Jylland; under den lange Venten var Stemningen trykket. Endelig kom Tiden til større krigerske Foretagender. Den danske Felttogsplan havde tvunget Tyd'skeme til at splitte deres Hære fra Aarhuus ned til Lybek, nu skulde den bære sin Frugt; et Flankeangreb maatte forsøges ligesom ifjor. Armeen brændte af Længsel efter alvorligere Kamp. Men hvor skulde der angribes? thi Somagten, denne levende Bro, kunde lægges iland paa mange Steder. At kaste sig over en Deel af den egentlig tydske Hær og maaskee slaae den, vilde fremkalde en bitter Stemning i Tydskland og vanskeliggjøre Freden. Desuden var Fredericia liaardest betrængt, blev bombarderet alt paa 2den Maaned; udenfor laae Oprørshæren med en kostbar Beleiringspark; var Oprørets Magt her brudt, vilde Fredsværket desto raskere fremmes. Saadanne Betragtninger virkede paa de Styrende, og de traf deres Forberedelser; Førselsflaaden blev benyttet, fra Jylland kom Rye, fra Als de Meza med |n Deel af deres Styrke, de samledes paa Fyen i Biilows Hovedkvarteer. Skjøndt man gik hemmelig tilværks hermed, kunde Overskibningen til Fredericia af saa mange Tropper dog umulig holdes dulgt.
Slesvigholstenernes Værker her laae vestfor Fæstningen i en Række langsmed Oversvømningen og Beltet; nordfor den
vedtage autaga. splitte spHttra, fdrdela. F o r s als fi a ad c transpartflottu. skjondt anskiint. gaao tilværks ga tillvaga.
