N. F. S. Grundtvig: Modersmanlet.
257
Sodt i Lyst og sodt i Kod, Sodt i Liv og sodt i Dod, Sodt i Eftermælet!
Moders Rost er den Vuggesang, Der huer os bedst af alle; Modersmaal har en himmelsk. Klang, Naar Kornene »Moder« lalle, Sodt i Lyst og sodt i Nod —
Modersmaal er det Kraftens Ord, Som lever i Folkemunde; Som det elskes i Syd og Nord, Saa sjunges der sodt i Lunde, Sodt i Lyst og sodt i Nod —
Modersmaal er det Rosenbaand, Som Store og Smaa omslynger; I det lever kun Fædres Aand, Og deri kun Hjertet gynger; Sodt i Lyst og sodt i Nod —
Modersmaal er vort Hjertesprog, Kun los er al fremmed Tale; Det alene i Mund og Bog Kan vække et Folk af Dvale: Sodt i Lyst og sodt i Nod, Sodt i Liv og sodt i Dod, Sodt i Eftermælet!
HISTORIESKRIVNING PAA ISLAND.
(N. jff. Petersen: Historiske Fortællinger om Islændernes Færd; Indledning.)
Der gives to Maader, paa hvilke Menneskene kunne tildrage sig almindelig Opmærksomhed og fremhæve sig fra den store Hob, ved enten selv at øve sjeldne og mærkelige Gjerninger, ellc^ved at fortælle dem for andre. Ved Kristendommens Indførelse maatte de gamle krigerske Sæder formildes, Vikingetogene ophørte, og med dem mange Lejligheder til Stordaad; men at bevare Mindet om disse Bedrifter, om Fædrenes Daad, at forherlige dem ved Sange,
Eftermæle de efterlefvandes tal, minne. 2. htie a: bebaga, 4. gynge (gunga) hoppa.
51. II am in e ri c b: Danska och aorska lasestyckcn. 17
