Et Øjeblik i Himmerig.
17
ET ØJEBLIK I HIMMERIG.
CSvend Grundtvig; Gamle danslee Minder, 1.)
Der var to unge Karle, som rigtig vare Hjertens-venner, og de havde lovet hinanden, at hvor de vare, og ihvor langt de end vare adskilte, saa skulde den ene komme til den andens Bryllup. Men den ene døde, og Aar gik hen derefter, inden den anden holdt Bryllup. Som han nu sad ved Bryllupsbordet ved Siden af sin Brud, og Maaltidet næsten var til Ende, saae Brudgommen sin afdode Ven komme ind i Stuen; men ingen af de andre kunde se ham. Brudgommen stod op, gik ham imode og tog ham udenfor. Vennen sagde: »Jeg kommer nu til dit Bryllup, som jeg har lovet.» Brudgommen spurgte: »Hvordan har du det der, hvor du er?» Vennen svarede : »Jeg har det saa godt, at jeg aldrig kan sige det; du kan gjerne me(l et Øjeblik og selv
se.« — »Ja«, sagde Brudgommen, »men nu skal jeg strax til at dandse med min Brud.« — »Det vil dog vare lidt endnu«, sagde Vennen, »følg kun med.« Saa fulgtes de ad til Himmerige. Alt var der saa deiligt, at ingen Tunge kan udsige det. Vennen gik til Brudgommen og sagde: »Skynd dig nu lierfra, din Brud lider efter dig.« Men han svarede: »Aa, jeg har jo kun været her et Øjeblik.« Og Vennen kom igjen og sagde: »Skynd dig herfra, de lider allesammen stærkt efter dig.« Men han svarede igjen: »Aa, jeg har jo kun været her et lille Øjeblik.« Og Vennen kom tredie Gang til Brudgommen og sagde: »Nu maa du afsted.« Og han kom tilbage til Jorden, til Bryllupsgaaftden; men den syntes ham helt forandret. Han saae heil']!.' ingen Gildesvogne og hørte ingen Musik. Han blev ganske underlig ved det og spurgte en Kone, som kom ud af Gaarden: »Men er her da ikke Bryllup i Dag?« — »Bryllup!« sagde Konen, »nej, i den Gaard har der ikke været Bryllup i mange Herrens Aar. Min Bedstemoder har fortalt mig,
ihvor eliuru. udeafor 0: mod sig at. hvordan (Iwrudant) hura. vare vara, driija. lide o/terliingta efter, afstod bort. underlig vod det underlig till mods dervid. Bedsto-moder farmor el. mormor, fortalt, af fortælle (ftirtalja) horiitta.
M. Hammerich: Danska och norska lasostycken. 2
