284
5. Caltuiliistoriskfi Styeken.
Brahe saae den. Virkelig indløb ogsaa Beretning fra Reisende, som havde lagt Mærke til den nogle Dage tidligere, ligesom det ogsaa længere hen viste sig, at den var bleven bemærket i Tydskland tidligere end i Skaane. Almuen i alle Lande havde seet den; kun for de store Stæders sløvede Natursands og for Kjøbenhavns Mathematikere, der kaldte sig Astronomer, havde den været ubemærket, indtil Tycho Brahe viste dem den, et halvt Aar efter dens Fremkomst, da den allerede var meget ringere i Størrelse og Glands, og dens meest glimrende Periode forbi.
Den periodiske Aftagen og Porsvinden synes at gjøre det rimeligt, at Stjernen ogsaa har liavt en periodisk Fremkomst og Tiltagen, men at denne er bleven overseet, og at Stjernen først er bleven bemærket, da den havde vundet sin anseeligste Størrelse. Dette er dog ikke Tycho Brahes Mening. Han antager, at Stjernen er pludselig fremkommen, faa Dage før han observerede den, hvilket var den Ilte November. Det er imidlertid ikke usandsynligt, at den kan have været i længere Tid paa Himlen, uden at han har seet den; thi Saameget er vist, at hans astronomiske Iver var ved dette Tidspunkt betydelig kjølnet; Chemien beskjæftigede ham næsten udelukkende, og han vilde maaskee omsider ganske have offret sig til denne, og aldrig være bleven den store Astronom, om ikke selve Stjernehimlen ved dette paafaldende Phænomen havde paanye knyttet ham til sig, om den ikke ved en Stjerne havde sendt ham Bud, for at minde ham om hans Kald.
Forbindelsen mellem Astronomie og Chemie, eller, om man vil, mellem Astrologie og Alchymie, var grundet i Middelalderens dybsindige Mystik. Tycho Brahe kalder Chemien den jordiske Astronomie, og Astronomien den himmelske Chemie. I flere af hans Værker seer man to Vignetter, hvoraf den ene staaer paa Titelbladet, den anden bagest i Bogen: Den første forestiller en menneskelig Figur, støttende sig paa en Himmelkugle, og med Blikket vendt
sløve fBrsJoa. — oversee førlitsc. kj ulu e svalua. — Hi mm c Ik u gi c liimmelsglob.
