Hoppa till innehållet

Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/302

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

290 5. CuJturhistoriskii Styeken,

fore Ordet i Selskaber, holdt han i alt Fald ikke sine Be- ; mærkninger tilbage, tog selv gjerne Deel i en livlig Dispyt, men forte den hellere med Skjemt end med Heftighed. Den Skjemtetone, vi kjende fra hans comiske Skrifter, finde vi — endnu i de senere Aar — igjen, f. Ex. i hans Samtale med Bonden, for hvem han oversatte et akademisk Magisterdiplom (Slutn. af Ep. 29), eller i hans Svar til dem, der holdt sig op over, at han var bleven Baron (Ep. 176). Naar han gjengiver sine Samtaler om theologiske Emner, er det hans alvorlige Skrifter, vi mindes om.

Forst i sin Alderdom maatte han for Svageligheds og Særheds Skyld fore et Eneboerliv, især om Vinteren, da han »som Nordmand« (Ep. 319) var meer end almindelig kuldskjær. Men Studerekammeret havde altid været ham det kjæreste Opholdssted, Arbeidet hans daglige Fornødenhed og tillige hans Trøst under Sygdom, Modgang og Ængstelser, Han læste Boger i alle Slags Videnskaber ("undtagen medicinske og mathematiske«). Over at læse glemte han ikke at meditere, at »tale ined sig selv«, og fyldte ikke Hovedet med fremmede Tanker, »ligesom man kan opfylde sit Huus med saa mange Gjæster, at man selv ikke faaer Rum til at vende sig«. Der var ogsaa gjerne et eller andet Fag, han samlede sig om, som Hovedfag; »først laae han nedgravet i Historie og Moralphilosoplii, derefter slog han sig ti! at studere i gamle Love, siden til Poesi, hvorefter han igjen forføiede sig til det forrige.« Deraf deu Fylde af Kundskab, som møder os i alle hans Skrifter, selv under Form af overgivne Indfald elier lystige Historier: naar Geert Westplialer skal stævnes for at have forjaget Gjæsterne med sin Snak, saa har strax Procuratoren et Lovsted af Romerretten: »si qvis panno rubro armentum fugaverit, — dersom nogen ved rødt Klæde giør Beester løbske«, o, d. Udtog og Opkog vare ham imod, saavelsom de Lærdes Vidtløftigheder. Derimod læste han

h ol ti c sig op over 5: gora nnmiirkningar ofvor. ■— S to rite ti egen et (bisarrcri). ktlldskj ror fruseii. Forno ti e a li o d beltof. over at læse ftir låsning, lolisk skoaande. Udtog utdrng.