M. Hammerich: Holberg som Forfatter.
295
Intet hores, som kunde bevæge til Latter« —, men som alligevel stikker frem selv i hans alvorligste Skrifter, f. Ex. i Kirkehistorien. Holbergs Vittighed er det rene Salt, uden Tilsætning af det Bittre. han siger Sandheder ikke for at laste, men for at advare, siger Alting saa tort, leer ikke selv med, og gav sig overhoved ikke af med at fjase.
Baade Jevnheden og Saltet i hans Skrivemaade, disse Egenskaber, som forenede gjorde ham til Forfatter for et heelt Folk, stemme nøie med Indholdet af hvad han skriver. Han bevæger sig kun sjælden i Modsætningerne mellem Sandhed og Løgn, det Onde og det Gode, det Endelige og det Evige. Det er D aar skab en hau forfølger. Thi han levede — ogsaa aandelig forstaaet — i Sminkens, Snørlivets og Parykkernes Tid. Det gjaldt om at gjennembryde den Skal af Fordom og Selvbehag, som hindrede Brugen af sund Sands og Driften til at gaae frem i menneskelig Udvikling. Det var nærmest til dette Arbeide at Holberg havde baade Kald og Lyst og vidunderlige Gaver.
At Danmarks og Norges Litteratur, som en selvstændig Green af den europæiske, er aabnet af en stor Forfatter, som især havde sin Styrke i det Comiske, er i og for sig en Mærkværdighed og vilde have været paa eengang uheldigt og unaturligt, dersom Forholdet ikke havde været det, at vi, som et yngre Culturfolk imellem æidre, med Eet kom op paa et af Cultureus Mellemtrin, hvor det altsaa fra først af ligesaa vel gjaldt om at luge, som at plante og vande. En af Eftervirkningerne heraf spore vi i Nationens næsten altfor aarvaague Drift til at opdage det Paatague, Vigtige, Opskruede og slaae det ned ved at gjøre sig lystig over det. Og hvormauge Daarskaber have ikke ved Holberg eengang for alle faaet deres livagtige Forbilleder, lette nok at gjenkjende selv under en Forklædning! Comedierne ere endnu vor almindeligste Folkelæsuing*) og
- ) I Sverrig, hvor Holbergs Skrifter hurtig udbredtes, saavel i
Grundsproget som i Oversættelse — han yttrer ved flere Leilig advare varna. fjase fjellas, prata slrant — luge (Inka) Tjortplocka ogriis.
