330
6. Sknldestycken.
Christoffersen siiger tit til mig, saasom han er min gode Ven: Fanden fare i din tykke Mave, Jeppe! du maatte slaae fra dig, sua blev Kiellingen nok god. Men jeg kand ikke slaae fra mig for tre Aarsagers skyld. Forst, fordi jeg har ingen Corasie, For det andet, for den forbandede Mester Erich, som hænger bag Sengen, hvilken min Ryg ikke kand tænke paa uden han maa græde. For det tredie, efterdi jeg er, uden at rose mig selv, et ejegot Gemyt, og en god Christen, som aldrig soger at hevne mig, endogsaa ikke paa Degnen, som sætter mig et Horn paa efter et andet; thi jeg offrer ham hans 3 Hellige-Dage derfor oven i Kiobet, da dor er ikke den -Ære i ham at give mig et Kruus 011 det lieele Aar, Intet gik mig meer til Hierte end de spidige Ord, sont han gav mig forgangen Aar; thi, da jeg fortaalte, at en vild Tyr, som aldrig frygtede noget Menneske, engang blev bange for mig, svarede han: Kandst du ikke begribe det Jeppe? Tyren saae, at du havde storre Horn end den selv havde, og derfor ikke holdt raadeligt at stanges med sin Overmand. Jeg kræver jer til Vidne got Foik, om ikke saadane Ord kunde trænge en ærlig Mand til Marv og Been, Jeg er dog saa skikkelig, at jeg har aldrig ousket Livet af min Kone. Tvert imod, da hun laae syg uf Guulsot i Fior, onskede jeg, at hun maatte leve; thi som Helvede er allerede fuld af onde Qvinder, kunde Lucifer, maa skee, skikke hende tilbage igien, og saa blev hun endda værre end hun er. Men om Dognen dode, vilde jeg glæde mig. saa vel paa mine egne Vegne som paa andres; thi han gior mig kun Fortræd og er Meenigheden til ingen Nytte. Det er en u-lærd Diævel; thi han duer ikke til at holde ringeste Tone, end sige støbe et ærligt Voxlys. Ney da var hans Formand. Christoffer, anden Karl. Han tog Troen over fra tolv Degne i sin Tiid, saadan Stemme havde han. Engang sat jeg mig dog for at bryde over tverts med Degnen, som Nille selv horte derpaa, da han skieldte mig for Hanrej, og sagde: Fanden være din Hanrej, Mads Degn! Men hvad skeede? Mester Erich maatte strax af Veggen, og skille Trætten, og blev min Rygg saa brav tærsket af min Hustruc, at jeg maatte bede Degnen om Forladelse, og takke ham, at han, som en vel-studeret Mand, vilde giore mit Huus den Ære. Siden den Tid har jeg aldrig tænkt paa at giore Modstand. Ja! ja! Moons Christoffersen! du og andre Bønder har got ved at sige, hvis Koner har ingen Mester Erich liggende bag Sengen. Havde
slaae fra sig slå igon. Cora si e f, coa r age. e j e g o d gonomgod. s p idig f. spydig spetsig, livass. fortaalte f. fortalte, skikkelig beskedlig. tog Troen fra 3: utdrog psalroen „Vi troe" liingre iin. over mor iia, tifver. sat f. satte, turs ko troskn, bnnka. du har got ved at sige det iir liitt att saga for dig.
