Holberg.
333
Jacob Skoemager ikke tor borge mig for en Skilling eller to, naar jeg beder ham meget derom. Hej Jacob! nok et Glas Brændeviin for to Skilling.
Scen. 6. jacob jeppe.
Jacob. See Jeppe! est du kommen tilbage? jeg tænkte nok, at du fik for lidt. Hvad vil en Styver Brændeviin forslaae? det kand jo ikke komme neden for Halsen.
Jeppe. Det er sandt Jacob! Lad mig faae end for ea Styver. Naar jeg forst har drukket, saa faaer han vel at borge mig, enten hau vil eller ey,
Jacob. Her er en Styver Brændeviin, Jeppe! men Pengene
forst.
Jeppe. Du kand jo sagt borge mig, mens jeg drikker, som der staaer i Ordsproget.
Jacob. Vi agter ingen Ordsprog, Jeppe. Vil du ikke betale forud, saa faaer du ikke en Taar; vi har forsvoret at borge nogen, ikke engang Ridefogden selv.
Jeppe gradende. Kand du ikke sagte borge mig? jeg er jo en ærlig Mand.
Jacob. Ingen Borgen.
Jeppe. Der har du en Styver da, din Prakker! Nu er det giort; drik nu, Jeppe! Ach det giorde got.
Jacob. Ja det kand bage en Skielm indvortes.
Jeppe. Det er det allerbeste med Brændeviin, at man faaer saadan Corasie derefter. Nu tænker jeg ikke meere hverken paa min Hustrue eller Mester Erich, saa blev jeg forandret af det sidste Glas. Kand du den Viise? Jacob!
Liden Kirsten og Hr. Peder de sat over Bord, Peteheia!
Do talte saa meget skiendeligt Ord, Polemeia!
Om Sommeren synger den lystige Stær, Peteheia!
Fanden ta Nille den Akker-Mær, Polemeia'
Jeg gik ud i gronnen Lund, Peteheia!
Degnen det er en Rakker-Hund, Polemeia!
Jeg satte mig paa min abelgraa Hest, Peteheia!
Degnen det er en Rakker-Beest, Polemeia!
Om I vil vide min Hustrues Navn, Peteheia!
Da heeder hun: faae Last og Skam, Polemeia! Den Viise liar jeg selv giort, Jacob!
Jacob. Du har Fandeu heller.
s tier stare. Akker-Mær f. Hakker -11 ær. abelgraa f. ab il dgr aa grå som bark på åpletrad, gråskymlig.
