338
6. Sknldestyeken.
saa Drollen splide mig ad, om jeg kand faae i mit Hoved, at det er jeg. Ney det er ikke jeg; jeg vil tusinde gange være en Carnalie, om det er. Men mon jeg ikke drommer? Mig synes dog ney. Jeg vil forsoge at knibe mig i Armen; gior det da ikke ondt, saa drommer jeg, gior det ondt, saa drommer jeg ikke. Jo jeg folede det, jeg er vangen; vist er jeg vaagen, det kand jo ingen disputere mig, thi var jeg ikke vaagen, saa kunde jeg jo ikke - - - - Men hvorledes kand jeg dog være vaagen, naar jeg ret betænker alting? Det kand jo ikke slaae feil, at jeg jo er Jeppe paa Bierget; jeg veed jo, at jeg er en fattig Bonde, en Træl, en Slyngel, en Hanrej, en sulten Luus, en Madike, en Carnalie; hvorledes kand jeg tillige med være Keyser og Herre paa et Sfot? Ney det er dog ikkun en Drom. Det er derfor host, at jeg har Taatmodighed. indtil jeg vaagner op. Musiqven begynder paa nyo, og Jeppe falder i Graad igien. Ach! kand man dog hore saadant i Sovne? Det er jo ikke mueligt. Men er det en Drom, saa gid jeg aldrig maatte vaagne op, og er jeg gall, saa giv jeg aldrig maatte blive viis igien; thi jeg vilde stevne den Doctor, der curerode mig, og forbande den, der vækkede mig. Men jeg hverken drømmer eller er gali, thi jeg kand komme alting ihu, som mig er vederfaret; jeg erindrer jo, at min Sal. Far var Niels paa Bierget, min Far-Far Jeppe paa Bierget, min Hustrue heeder jo Nille, hendes Crabask Mester Erich, mine Sonner Hans, Christoffer og Niels. Men see! nu har jeg fundet ud hvad det er: det er det andet Liv, det er Paradiis, det er Himmerig; jeg, maa skee, drak mig ihiel i Gaar hos Jacob Skoemager, dode, og kom strax i Himmerig. Doden maa dog ikke være saa haard at gaae paa, som man bilder sig ind; thi jeg folede intet der til. Nu staaer maa skee Hr. Jesper denne Stund paa Prædike-Stolen og gior Liig-Prædiken over mig og siger: Saadant Endeligt fik Jeppe paa Bierget; han levede som en Soldat og dode som en Soldat. Man kaad disputere, om jeg dode til Lands eller Vands; thi jeg gik temmelig fugtig af denne Verden. Ach Jeppe! det er andet end at gaae fire Miil til Byen for at kiobe Sæbe, at ligge paa Straae, at faae Hug af din Hustrue, og faae Horn af Degnen. Ach! til hvilken Lyksalighed er ikke din Moye og dine sure Dage forvandlet. Ach! jeg maa græde af Glæde, besynderlig, naar jeg eftertænker, at dette er hendet mig saa uforskyldt. Men een Ting staaer mig for Hovedet, det er, at jeg er saa torstig, at mine Læber henge sammen; skulde jeg onske inig levende igien,
var det alleene for at faae et Krmis 011 at ledske mig paa, thi --$--
splide ad eg. sondersplittra. sulten utsvnlten. .Madike fniatk) mask. stevne stumma infiir råttu.
