342
6. Skaldcscyckeu.
Jeppe. Det kunde han jo blive, omendskiont han havde ikke fundet sit Hoved igien. De leer atter: Ha lia lia!
1. Doctoh. Kand Hr. Collega ikke erindre sig den Historie, som skeede for 10 Aar siden med den Mand, der bildte sig ind, at der var fuldt af Fluer i hans Hoved, og kunde ikke komme af de Griller, hvormeget man talede for ham, indtil en fornuftig Doctor curerede ham paa saadan Maade: Han lagde et Plaster over hans Hoved, som var bestroed med dode Fluor, hvilket da han efter nogen Tids Forlob trækkede af, og viisde den Syge Fluerne, bildte han sig ind, at de vare udtrokne af hans Hoved, og blev derover frisk igien. Jeg har ogsaa hort om en anden Mand, der efter en lang Feber faldt udi de Griller, at hvis han kastede sit Vand fra sig, skulde Landet forgaae af en Flod. Ingen kunde faae ham af de Tanker; thi han sagde sig at ville doe for det gemeene beste. Han blev cureret paa saadan Maneer: Man skikkede Bud til ham som fra Commendanten, at, saasom Byen frygtede sig for en Beleiring, og der var ikke Vand i Gravene, han da vilde fyide dem, for at hindre Fienden Adgang til Byen, hvorudover den Syge blev glad, at han kunde tiene sit Fæderneland og sig selv med, og blev saa skilt baade ved sit Vand og sin Sygdom,
2, Doctor. Jeg kand fremfore Exempel af en anden Historie, som er passeret i Tydskland. En Edelmand kom engang udi et Verts-Huus, hvor, da han havde spiset, og vilde gaae til Sengs, hang han sin Guld-Kiæde, som han plejede at bære om Halsen, paa Veggen i Herberget, Verten gav noye agt derpaa, fuldte ham til Sengs, og onskede ham en god Nat; meu da han fornam, at Edelmandeu sov, sneeg han sig ind udi Kammeret, og tog 60 Leed bort afKiæden, og hang den saa paa Veggen igien, Giæsteu staaer op om Morgenen, lader sin Hest sadle, og iforer sig sine Klæder. Men da han skulde binde Kiæden om Halsen, fornam han, at den havde mist den halve Deel af sin Længde, begynder derfor at raabe, at han var bestaalen. Verten, som stod udenfor Doren og lurede, lober strax ind, og lader ligesom han bliver gandske forskrekket, raabende: Ach! hvilken skrekkelig Forandring! Da Giæsten spurdte ham, hvi ban saadan tog afsted, sagde han: Ach min Herre! jer Hoved er bleven eengang saa stort, som det var i Gaar, Hvorpaa han bar frem et falsk Speil, som viiste en Ting eengang saa stort, soin det er i sig seiv. Da nu Edelmanden saae sit Hoved saa stort i Speilet, faldt han i Graad og sagde: Ach! nu merker jeg Aarsagen, hvi min Kiæde
gemecn allmun. Edelmaud f. Adelsmand, fuldte f. fulgte, tage afstod tiara sig dt.
