Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/36

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

24

1. Siigner och Åfventyr.

tvende tamme sad paa Rygningen af Taget, dog var Adskillelsen ikke større, end at de kunde udvexle deres Tanker for hinanden i Samtale. En Dag talte de da sammen om Tidernes Leilighed og om Udkommet. Skovduen sagde: »jeg har hidtil saadan havt mit Udkomme, jeg lader hver Dag have sin Plage, og paa den Maade kommer jeg gjennem Verden." Den tamme Due havde hørt nøie til, ikke uden at fornemme en vis vellystig Bevægelse gjennem hele Legemet, hvilket kaldes at kroe sig, derpaa svarede den: »nei, da bære vi os anderledes ad; hos os, det vil sige hos den rige Bonde, hos hvem vi leve, har man sin Fremtid betrygget. Naar Høstens Tid kommer, saa sidder jeg eller min Mage, een af os sidder oppe paa Taget og passer paa. Saa kjerer Bondemanden det ene Læs Sæd ind efter det andet, og naar han saa har kjørfc saa mange ind, saa jeg ikke kan tælle længere, saa veed jeg, at der er Forraad nok for lang Tid, det veed jeg af Erfaring.« Da den havde talet saaledes, vendte den sig, ikke uden en vis Selvfølelse, om til dens Mage, der sad hos, som vilde den sige: »ikke sandt, min lille Mage, vi To har Vores sikkret.«

Da Skovduen kom hjem, tænkte den nærmere over denne Sag; det forekom den strax, at det maatte være en stor Behagelighed saaledes at vide, at man havde sit Udkomme betrygget for lang Tid, hvorimod det dog var kummerligt saaledes bestandigt at leve paa det Uvisse, saa man aldrig tør sige, at inan veed, man er forsørget. Det bliver derfor bedst, tænkte den, at Du forsøger, om det ikke skulde lykkes Dig at samle et større Forraad ind, som Du kunde have liggende paa eet eller andet meget sikkert Sted.

Næste Morgen vaagnede den tidligere end sædvanligt og havde nu saa travlt for at sanke sammen, at den neppe

Rygning lyggas. Tidernes Leilighed a: utsigterna fur tilfaUet. Udkomme utkomst. saadan sa der. Maade satt. Legeme ickamen, kropp. kroe sig kroina sig. 31 age mako. tælle tal ja, riikna. Selv-folelsc sjelfkansla- Vores vart. sikkre trygga. — kummerlig bedrciøig. — have travlt for hafva bradt om. sanke samka, samla.