376
6. Sknldestycken.
— WESSEL, —
f ti il il i Norge 1742; eotuisk skold; f 1785.
GAFFELEN.
Jeg synger om. dog nei! jeg ligefrem fortæller, Saa ganske ligefrem gaaer jeg just ikke heller, Et Svinke-Ærinde jeg giver mig iblandt. Og er det ikke smukt, saa er det ganske sandt. Nu, jeg fortæller da om Mand og om Mandinde, Som havde ved et Ord stor Lykke kundet finde, Om gronne Sobekaal, som stolte Guder fik, Om Gaffelen, som kom, og Gaffelen, som gik.
Engang, men det er skeet- for længe længe siden, Og var jeg dengang til, saa var jeg ganske liden, Engang Mereurius og Jupiter faldt paa, For en Forandrings Skyld og Tanker at forslaae, At foretage sig en Lysttour ned til Jorden, Hvor Majestæterne fandt alting saa i Orden, At Jupiter tilsidst brod ud i disse Ord: »Hr. Pope har sagt sandt: det er den bedste Jord.« Han sagde vistnok meer, men til den storste Skade For Læseren, for mig, for Jordens Overflade, Er denne liden Stump deraf kun bleven giemt. Og det fornemste var, maaskee, hvad man har glemt.
Men jeg ei glemme maa, hvad jeg har meer at- sige: n Hør o. sagde Jupiter, »jeg gider ikke stige Strax tit Olymp igien; vil du, Mereurius!« (Thi alle Guderne er' for det meste Duus) »Vil du, saa gaae vi ind i næste Bonde-Hytte, Men forud vor Gestalt med Menneskers ombytte. Hvem veed? vi der maaskee kan gode Loier faae.« Mereurius, som godt al Galskab lide maae, Paa Oieblikket sig' forsvor fra Gud til Fanden (Han aldrig lade kan den skrækkelige Banden), At dette Indfald var meer end guddommeligt. De ind i Hytten kom, fandt alting tarveligt; De Mand og Kone saae med Elloskeer spise, Og bade, at de dem den Godhed vilde vise, At give dem omsonst en Skeefuld Sobekaal.
Sobekaal kalsupa. — forslaae forstro. — Loier skiinit, åfventyr, Ilanden svarjande. El al. omsonst utan betnlniug, gratis.
