"Wergeland: Et gammelnorsk Herresæde.
39
I Krogen graaner et fugtigt Sejl. Biler Tand i Bjelken holde. Ilden sig ofte seer i Spejl I Loftets bugede Skjolde.
Og Buer brede fra hojen Knag Ud de snoede staalblaa Arme. Bundter af Pile hænge bag, Og Bjornesener og Tarme.
Frem tvende Guder bag Egebord, Hvergang Ilden blusser, træde: Odin det er og Asathor, Som staa ved Husbonds Hojsæde,
Fra Odins Hoved en gylden Knap — Solens Billed, — Morket bryder. Asathors Hjelm med staalblank Tap Af Mulmet neppe sig skyder.
De Stjerner blikke som i en Brond Ned i Hallen gjennem Ljaaren. Fjeldtinden hilser med Birken grøn Der nedigjennem om Vaaren.
Paa Bordet ligger et Horn af Guld. Sod paa Randen perler Mjoden. Natten forgjeves ud sin Muld Har rystet over dets Gloden,
Lig blanke Stjerner om Fjeldsky rod, Mange dyre Stene ringe Sig om det Guldhorns hule Skjod, Hvor sære Runeord klinge.
I Krogen slumrer paa Bjorneskind Gamle Husbond. Haaret svømmer Graat, lig en Fos, paa furet Kind, Og nedad Bringen det stromnier.
Den vakre Gubbe forvist i Kveld Kyssed Hornets fagre Kinder. Mjoden isovne til hans Sjel Nu klæber Ungdommens Minder.
(i. Bile yxa, biia, buget bugtig. 7. Bue bage. Knag pinno (kuagg), JO. Ljaare, Ljorc X. (J. Lyr") riikfång (i taket). II. muld mail. 12. riflgo sig 3: sid en ring. 13. Fos fors. furet furad. 14. vakker 3: dugtig, rask. klæbe fasta (klibba).
