Keyser: Lege og Skuespil i Oldtiden.
45
at prøve, hvilken af begge der var raskest. Det seirende Parties Overmod og det tabendes krænkede Æresfølelse gav sig her ikke sjelden Luft i Handlinger, der forvandlede Legen til en blodig Kamp, og Legevolden til en Valplads bedækket af Døde og Saarede.
Det lader som om Nordmændene i ældre Tider stundom til almindelig Forlystelse have ladet Forbrydere kjæmpe paa Liv og Død mod vilde Dyr eller mod hinanden indbyrdes. En saadan Kamp berettes der, at Kong Harald Haarfager lod foranstalte mellem en Islænding, Bue Andridssøn, paa hvilken han var bleven forbittret, og en Blaamand, d. e. et vildt Menneske fra det Indre af Asien eller Afrika. Kampen — hedder det — foregik paa en vid Slette i Kongens og en Mængde andre Tilskueres Paasyn. Paa Sletten stod en Steen, tyk nede ved .Torden, men oventil spids, over denne skulde den ene Kjæmpende søge at faae kastet den anden for saaledes at dræbe ham. En Steen, der havde denne Bestemmelse, kaldtes fanga-hella o: Brydnings-Helle. De Kjæmpende havde nemlig ingen Vaaben, men brødes. Bue tik kastet sin Modstander grue over Stenen, saaledes at lians Brystbeen knustes, og blev nu tagen til Naade af Kongen.
Et andet Slags Skuespil, som synes baade at have været ældgammelt blandt Nordmændene, og at have holdt sig som meget yndet langt ned i Tiden, er den saakaldte Heste-Kamp (hesta-vig, hesta-al, hesta - ping), ved hvilken man hidsede Hingster paa hinanden og lod dem slaaes saalænge, indtil ofte den ene laa død paa Kamppladsen. Man opfødte med Hensyn hertit de Hingster, som havde store og skarpe Fortænder, i det gamle Sprog benævnte vigtennr o: Kamptænder. Eierue af saadanne satte hinanden Stevne tit Heste-Kampen, og ti! denne strømmede altid en Mængde Tilskuere af begge Kjøn. Til Kamp-Ptads valgtes, som ved andre lignende Skuespil, en Slette med Høider i Nærheden,
j-Kresf ni eis c hcdcrskaasla. — gciic N. {aa Grave. jfr. næsegrus) framstapa (gruva). — ældgammel argammal-
