Bjørnstjerne Bjørnson: Skolemesterens Historie.
55
dem, og saasnart han fik se Broderen staa borte ved den sadlede I-Iest, vidste han ikke, hvad Baard netop nu stod og tænkte paa, men skreg over til ham: »Tak for Uhret, Baard! Du skal ikke se det gaa den Dag, at Broder din skal træde dig i Hælene!« — »Heller ikke den Dag, jeg rider til Gaards igjen«, svarte Baard, bleg i Ansigtet og svang sig til Hest. Det Hus, hvori de havde boet sammen med Faderen, betraadte ingen af dem mere,
Kort Tid efter giftede Anders sig ind paa en Husmandsplads, men bad ikke Baard til Bryllups; Baard vatheller ikke i Kirken. Første Aar Anders var gift, blev den eneste Ko, han eiede, funden død bortom den nordre Stuevæg, livor den gik i Tjor, og ingen skjønte, hvad den var dod af. Flere Uheld lagde sig til, og det gik tilagters for ham; men værst blev det, da hans La'ave midt paa Vinteren brændte og alt, som i den var; ingen vidste, hvorledes Ilden var opkommen. »Dette har en gjort, som vil mig ondt«, sagde Anders, og han græd den Natten. Han blev en fattig Mand, og han mistede Ilugen til Arbeide.
Da stod Baard næste Kveld i lians Stue. Anders laa paa Sengen, da han traadte ind, men sprang op. »Hvad vil du her?« spurgte han, men taug og blev staaende ufravendt seende paa Broderen. Baard ventede lidt, før han svarte: »Jeg vil byde dig Hjælp, Anders; du har det ikke godt.« — »Jeg har det, som du har undt mig det, Baard! Gaa, eller jeg ved ikke, om jeg kan styre mig.« — »Du tager feil, Anders; jeg angrer...« — »Gaa, Baard, eller Gud naade baade dig og mig!« Baard gik ogsaa et Par Skridt tilbage; med dirrende Stemme spurgte han: »Vil du have Uhret, skal du faa det.« — »Gaa, Baard!« skreg den anden, og Baard vilde ikke vente, men gik.
Men med Baard var det gaaet saadan til. Saasnart han hørte, at Broderen led ondt, tøede Hjertet op, men Stoltheden holdt igjen. Han fik Trang til at søge Kirken,
Tjor y.r Toir tjuder. skjeaao o: forstå. Uheld olyeka, motgang. gane tilagters (aktorat) ga baklanges. Laave N., Lo loge.
