68
2. Bildel- ar lifvet.
bergenske Bondealmuers Liv. En Bondepige der, som »staaer Brud«, er i sin fulde Pragt et eventyrligt Væsen; hun bar en vægtig, forgyldt, med Stene besat Solvkrone paa Hovedet; hendes Haar er udkæmmet over Ryggen. Paa Brystet har hun en svær Besætning af Mynter og drevne Zirater; fra hendes Belte, der bestaaer af firkantede, tætsammenføiede Smykker, nedhænge brede, velbeslagne Læderremme, og al denne skinnende Pragt er, ligesom Kronen, af forgyldt Sølv. Man kan ikke tvivle om, at en saadan Skikkelse har sit Forbillede i en meget fjern Tid. Saaledes maa Margrethe Fredkul le have seet ud, da Magnus Barfod fremstillede hende som sin Brud og Korges Dronning; eller om man ikke vil gaae saa langt tilbage, ved man dog af Magister Absalons Kapitelsbog, at Jomfru Brynhilde Benkestok omtrent paa denne Maade viste sig brudeklædt Anno 1565 i Bergen; thi det hedder, at hendes Haar var udredet paa Spansk, og at hun var udstafferet med en Krone og med Guldkjeder, der hang ned mod Jorden. — Ude paa Øerne vil dette forældede Costume udentvivl holde sig længst, og allerede nu maa man være der, for at se disse Festligheder ret besynderlige og ublandede. En Fremmed, der træffer Brudebaaden paa dens heitidelige Fart, maa blive forvirret og ør ved Alt, hvad han da faaer se og høre; man kunde troe, at dette var Krigsbud og Nødsignaler, eller at de onde Landevætter nu skulde drives fra Kysten. I Forstavnen er Trommeslageren helt opsat med sit Larm-Instru- ment, som han bearbeider med overnaturlig Udholdenhed. Midt i Baaden sidder den fabelagtige Brud, stiv og blank som et udmaiet Afgudsbillede. I hendes Nærhed hviner og skurrer Violinen under Trommehvirvlernes Pauser. Men den egentlige Knald-Efl'ekt kommer fra Bagstavnen. En Vovehals af en Skytte har der sin Plads; han svinger en gammel Rytterpistol og fyrer med den langskibs over Selskabets Hoveder. Brudehusets Larm og Stads passer godt til dette
eventyrlig sållsam, som fran sagoverldea. svær eg. tang. udred e utkammn. forældet ftiraldrad. or hufvudyr. Vætte trol], vatte. udmaje (Mai ungt lof, maj) utspoka. skurre skorra.
