BILAGA SIR 1. NOKSKA GRUNDLAGENS KÄLLOR. 191
§ 109 (100, 100) om tryckfrihet - Fr. 179], t. III, ch. V, art. 17. »TrykkeMhed b0r finde Sted. J>Nul homme ne peat étre recher Ingen kan straffes for rioget Skrift, ché ni poursuivi pour raison des écrits af hvad Indhold det end monne , qu'il aura fait imprimer ou publier ysere, som han har ladet trykke sur quelque matiére que ce sött, si ce eller udgive, med mindre, han for- I n'est qu'il ait provoqué å dessein la ssetligen og aabenbar har tilskyn- désobéissance a la loi, 1'avilissement det til Ulydighed irnod Lovene, , des ponvoirs eonstitués, la resistance til Eingeakt imod Religion og [ a leurs actes, ön quelques-unes des SEedeltghed l eller imod de con- I acfcions declarées crimes ou délits par stitutioneiie Magter, til Modstand la loi,
imod disses Befalinger, eller til i La censure sur les actes des pouHandlinger, som stride imod Lo-; voirs eonstitués est permise; ... Le's vene, eller fremfört falske og sere- ' calomnies et injures contre quelques krenkende Beskyldninger imod Personnes que ce soit, relatives aux Nogen. Frimodige Ttringer om actions de lenr vie privée, seront puStats-Bestyrelsen og hvilkensow- nies, sur lenr poursuite.» toelst anden Gjeiistand ere Enhver tilladte.»
I (100) tillades af redaktörerne, bland hvilka var Diriks, som sjelf i komiteen stiliserat §:en, framför »tilskyndet» den betydelsefulla satsen: »enten selv har vist eliers, hvaremot de ströko Seller til Haudlinger, som stride imod Lovene»1, såsom varande innefattadt under »Ulydighed mod Lovene».
§ 110 (107, 107) om odelsrätton - jfr Werg. § 20, Weid. § 63 och flere af de till riksförsamlingen inlemnade skrifvelser.
I (107) tillades på Bryns förslag nog Aasasdesretten». Äfven ändrades »de f0lgende Storthing» till »det fprste eller andet feflgende Storthing». § 111 (101, 101) om näringsfrihet - y:e grundsatsen med tiliägg af orden »og beständige» framför »Indskrasnkninger». I (101) tillades af redaktörerne ordet »Nogen». § 112 (1.08, 108) om förbud mot fideikommiss - Sebbelows förslag § 22.
»Ingen Grevskaber, Baronier, i »Ingen Grevskaber, Baronier, 8tamStamriuse eller Fideieomraisser ! huse eller Herregaarde maae nogenmaae for Bftertiden oprettes.» j siade oprettes i Norge» .. .a I (108) ändrade redaktörerne »eller» till »og». '??'.§ 113 (95, 95) om förbud mot dispensationer - jfr A. TT. § 29
ock S. B. § 50. § 114 (105, 1Ö5) om expropriationer - A. F. § 14. § 115 (110. 112) om grundlagsförändringar - Tresehows förslag, XLII.
1 Dessa ord i>imod Religion og Stedeiighed eller», som icke funnos i K, f, utk,, 111togos enligt K. P. Bern. c, § 112.
2 Den tiiifvu djäklig a grundoo till denna bestämmelse i SebheloTrVK fÖtalftg vftr, stiger han, den: aat betnge den svenske Adel Lyst og Begjerlighed efter at blive f&renet eller komme i Förbindelse raed en Nation, hvis Gruudlove vare saa barbariske, at forbyde argelig Adel og det dermed folgende Udsuelses- og TJndertrykkelse^SyKtem, at rodfseste sig i Iiiget, Veä noie Öyetvétels* vil det beöndes at denne Grundlov (Sebbelows förslag) er i alje Henseendfir modstriilig det. svenske Itigca. Og saaledes byder Norges Politik den at Yaere,
