iord æn til ær. ok alt þæt giuæ vill. þrear markær skal lagha vingæs. uæræ. þaghar firi fæst ær skilt ok handum saman takit. þa ær tilgævær allær[1] intær. æn vingævær eigh fyr æn þer komæ bæþi a en bulstær ok vndir ena bleo. §. 1. Af fæstæ ruf a biscopær. III. markær.19
3.
Værþær fæsti konæ manss takin .a. IX. markær þæn skyldastæ ok sva fæstimaþær. ok sva konongær ok sva ællir. mæn. boe hæne aldrigh. þer skulu friþær hans eghæ uald. kome aldrigh i friþ. fyr. æn þer uiliæ ær sak sökiæ.
4.
Far frælsgiui ættaþæ kono. þa ær mark uin gæf. ok mark hindradaxgæf. barn þerræ skolu ætboren væræ. §. 1. huarn staþ hindradaxgæf. ([2]ær. þa ær þriþiungs. skipti. a fæ þerræ ær eigh hindradax gæf givin. þa skal hvn up takæ. þriðiung ok. III. markær. §. 2. Far frælsgiui. fostro. giffs eigh vin gæf ællær hindradax gæf. þa giptis. hun til hælsnings. §. 3. Vill þræll fa huskono giui tva öræ til þem ær hana a. ([3]ækki kiæpsir i barnum.
5.
Giuær maþær manni sak. at han havir lighæt hos huskono hans. þa skal firi gangæ tilptær eþ. ællær bötæ. VI. öræ. §. 1. Havir konæ hor giort ok givær bondæ kono sinni sak. þa væri sik. mæþ siv mannum af næmdinni. Værdær hun varþ böte hænni. III. markær. þem skal aptær til bos laggiæ. ægæ hun þem huat þem skil hæl ællær hughær. Verþer hun eigh varþ. þa skal hun gangæ fræ bo ok boslöt .i. hvarþax[4] clæþum sinum.
- ↑ ællær scriptum, at a in æ mut.
- ↑ Loco vv. ær. þa ær antea scriptum fuit: barn þer.
- ↑ Verbum a hic subintelligitur. Cfr. not. 26. pag. 12.
- ↑ Pro hvardax.
