III. vitter. ællær. III. vittrum længær a[1] oxæ byrþi[2] til skogss. til vndir viþær ([3]ok til fængans[4] ængyn a vitu innæn gard hanum ok han ingæ utæn garþ til almannigs þæt kallar holmsköp[5] han ma eig i bælgh bindæ.[6] Viliæ grannær intaku takæ firi hanum. þa skulu þer hanum gatu læggiæ til almænnigs siv famnæ[7] breþæ. ([8]þer skulu garþæ gærþæ ær iorþ egho ut til almænnigs.
14.
Eig mæ[9] takæ intaku. ([10]num alli uili þer ær eghu attundæ lot af attungi. Þaghar in ær takit. þa skal sa valdæ oþolskipti ær uill. gæræ siunættings firi ens garþi ok haldæ. firi allum þem iorþ æghu i by. þa skal þing uisæ ok lata. hem[11] endaghæ dömæ. þingsmænna vittni. a endaghæ latæ bæræ ok sværiæ æptir at sva kom dombær. a mal hans a þingi at han skuldi hær standæ i dagh ok repæ iorþ i attungi.[12] siþen .i. attungæ. ær repæt. þa skal þing sighia ok lötæ a sægnær þingi. æn eigh uill fyr. Siþæn lata dömæ sua attungi hvarium sum lotær fal mæþ þings uittni sua skulu allir sin i mællin skipæ bæþi gard ok iorþ. en eig uiliæ. ællær.
15.
En man[13] kallar sik aghæ a[14] fær marku.[15] ær eig garþær vm kvæþæ[16] grænnar ne vid. ([17]kallæ allæ. þem egha. þa æghv þer vitu ([18]ær allum þem uilliæ uitæ til egnær. væria med tvænni tylptum ok tvænni
- ↑ G. oc hawi. Male.
- ↑ G. öxabyrþ.
- ↑ G. om. ok — bindæ.
- ↑ Lege færgangs v. fæargangs.
- ↑ In antiquiori cod. quem secutus est scriba, forte scriptum fuit holmstop (pro holmstopt, cfr. not. 32. pag. 46.), quod ille male legit holmscop. Cfr. II. JB. 32.
- ↑ Br. et omnia apogr. legunt biudä. Cfr. not. 9. pag. 43.
- ↑ G. faghna.
- ↑ G. om þer — almænnigs.
- ↑ G. ma.
- ↑ G. vtan allir wilia, þe sum æghande æru; om. quae in hoc Cap. sequuntur.
- ↑ Rec. forsan man. mutatum in þem. Sic Stj. et omnia apogr. Cfr. not. 58. p. 47.
- ↑ Pro attungæ.
- ↑ G. Æn nokor.
- ↑ G. af.
- ↑ G. add. oc.
- ↑ G. sigiæ.
- ↑ G. om. kallæ — egha.
- ↑ G. meþ tuænne tyltum. oc asynamannum Skil a thorp etc.
