nar ([1] æn þæn ær .a. eigh i diki. annar manss. §. 2. Mylnu staþer[2] ligær öþe. þrea uettær allær þrim vættrum længær æru fang af roten. þa[3] sa wald at takæ ær uill. Sighir sua þén ær mylnustaþ atti. at fang æru eigh[4] al af roten viti mæþ tvænni tylftum at stiborþ. stoþu ok stulpær. ok dræskulli[5] la ok holagh. Æ a maþær myulnustaþ. mæþæn. þe fang æru all vroten. Sa maþær a mylnu stad. ær fyrst gær uærk a hvat. þæt ær hældæ[6] a aldra götæ æng. ællær alþra grænnæ. §. 3. Delæ mæn vm mylnu stad kallær huar sik eghæ. þa skal asyn til næmnæ. þen skal lagh fa vittnum uærþær siþæri havæ baþir iammargh vitni. þa skal lanz asyn næmnæ til ok skiliæ mælli. þerræ. §. 4. Gær maþær mylnu i almænnisz vattni a annar maþær eing annænuagh þa skal þridiungær löss faræ af vattni æn tua löte ma han stæmnæ. eig iuir a land num han fa landfæstu[7] mæþ fæst ok vmfærþ laghæ. §. 5. Takæ[8] grænnær almænnig in firi mylnu dörom. þa skal han sær uæghær kræfiæ. þer skulu hanum uægh læggiæ. Gaar[9] maþær þæt[10] eig laghskiptæ þær iorþo lyutær annær firi mylnu dorom. þa ær mylnæ hans vnit. §. 6. Maþer gær myulnu. a æng sinni liggær grænnæ almænnigær i gen annanuagh. a byr annær. þa skal han landfæstu köpæ af þem ær þær a iord i by. §. 7. Vatn skal eigh vændæ af fornu fari. aþrum manni til andmarkæ aþruvis æn fyr hauir runnit. §. 8. Iorþ ma eigh at mutu takæ.[11]
- ↑ Sine dubio legendum: num þæn vili ær a. Cfr. II. MB. §. 1.
- ↑ Litt. þe omiss. ipse add. scriba.
- ↑ Pro þa a. Cfr. not. 26. p. 12.
- ↑ eigh omissum rec. man. add.
- ↑ Rec. man. mut. in þræskulli.
- ↑ Lege hældær.
- ↑ Litt. d omiss. ipse add. scriba.
- ↑ Litt. init. T deleta est.
- ↑ Pro Gær.
- ↑ þær, ut videtur, primum fuit scriptum.
- ↑ Sk. et 60. hic textui inserunt additamentum in inferiori folii margine rec. manu scriptum: Skær watn etc. Vide IV. 5.
