9.
Brænnir maþær hø manz a æng vti, þæt ær rætløsæ. Þa skal søkiæ til mæþ siunættingi. Hin skal væriæ sik mæþ tylptær eþe ok tvæggiæ mannæ vittnum, at „iak brændi eigh hø þit, ok eigh æm iak sandær at sak þerræ þu giuær mær“. § 1. Sva ær vm all þy mal annur, æn brænnir mylnu ællær vm fiskigarþ, risgarþ, bro ællær fang manz huggin i skoghe. Þæt ær alt rætløsæ. Þæt skal alt aptær gialdæ mæþ svornom eþe, at þæt var eigh bætre, ok ouæn a þrænni sæxtanørtoghor.
10.
Takæ diur fæ fra hirþingiæ, far eigh aflæstir aptær, hætti sva mykli legho, sum han skuldi hauæ firi þæt fæ. Far han aflæstir aptær, se sakløs. § 1. Liggær fæ i dyæ døt, þa skal hirþingi staf sin hos stingæ, hat sin vndir houoþ læggiæ ællær kapu ællær ris vndir brytæ. Þer skulu vittni bæræ, at vangømslæ hans gæk eigh at.
11.
Laghæ stæmnu daghær æru tver: Paskær ok Mikialsmæssæ. § 1. Fæstir maþær legho man, ær eigh gangin a vist hans, þa ær þæt vitæ hans mæþ tylptær eþe ok tvæggiæ mannæ vittnum, at „iak fæstis eigh mæþ þær ok ængin staþve giorþe iak viþ þik“. Þor han eigh þæt sværiæ, luki vp sva myklæ legho, sum hanum var mælt. Gangær han a vist hans, ætær natorþ ok dagorþ, þa kombær han eigh laghum viþ. Luki vp sva myklæ legho, sum hanum var mælt, ok bøte þrænni sæxtanørtoghor ouæn a. Hvar haldær, siþæn bonde hauir laghklandæt sin legho man, bøte þrænni sæxtanørtoghor. § 1. Hætti bonde sliku samu viþ, æn han vrakær bort legho man af hæskæp ok af vist sinni. — Gæri hvemleþær sik vreþæn.
