12.
Værþer maþer i kirkiu garþi dræpin ællær sarghæþer, gialde biscupi þrer marcher. Þa scal eigh tiþir vetæ fyr, æn hauir biscups lof til, num han hætti vid sinum þrim marchum. Biscuper scal vid sopn mælæ, æn þer vid þæn vighit van. § 1. Værþer maþer lustin i kirkiu garþi ællær i har takin, þa scal eigh præster mæssu sighia fyr, æn han hauir biscups lof til ællær hans lænspræsts. Bøte biscupi tolf øræ. Æn þer mæli til þæs, ær frid brøt. § 2. Dylia sopnær mæn, callæ eigh frid brutin, þa scal 7 biscups lænspræster sea af sopnær mannum tylptær ed; biþia sær sva gud holl oc vattum sinum, at „þær ær eigh fridbrut gørt, sva at biscuper a sac af“.
13.
Kirkiu gard scal scipæ bolæ mælli: slict a bol at gærþæ sum annæt. Liggær kirkiu garþer alder open, þæt ær þriggia marchæ sac; þæt a biscuper. Ligger þriþiunger open, þæt ær sæx øræ sac; þæt a biscuper. Siþæn a hæræd firi balcæ hvarn attæ ørtoghor, oc e scal kirkiu garþer gilder varæ, baþi viter oc somar.
14.
Barn þorf cristnu, maþer husl; fyrræ scal barn cristnæ, æn man huslæ. Þorf maþer øling ok annær husl, þa scal fyrræ man huslæ æn olæ. § 1. Barn far eigh cristnu, maþer eigh husl ællær øling, ær præster forfallæløs, þa ær han saker at marchum þrim vid biscup oc þrim marchum vid sacsøkiændin. § 2. Forfall præsts æru, æn biscuper hauir hanum bud sænt oc ær bortfarin fyr, annæt, æn han siuker ligger, þriþiæ, æn han þighiændi mæssu sighir, fiærþæ, æn han ær i sopn fari, siucum at hialpæ. § 3. Vr scal mæssu fatum faræ oc siucum hialpæ, æn han siunger eigh þighiændi mæssu. § 4. Scil þem a, bondæ ok præsti, kallær bondi han forfallæløsæn, þa scal han væria sic a mote mæd sæx præstum, at han laghæ forfall fæc.
