bøtæ, þrer a fæþærni ok þrer a møþærni. Þa skal hin skyldæsti øræ tolf, þa þær ær næst, øræ sæx, þa þær ær næst, øræ þrea, þæn þær ær næst, halvæ fæmtu ørtogh. § 5. Sva skulu allir bøtæ, ok skulu sva allir takæ; a hvar halvu minnæ til sættæ manz. Bot skal skiptæ til sættæ manz. Iamnskyldir allir, þa skal slikt koldær takæ sum koldær. Sæx mærkær skal arvi takæ af ættær bot, ok sæx mærkær skal ættin takæ, þrer a fæþærni ok þrer a møþærni.
2.
Skal maþær ætlæddan man aptær bøtæ, þæn annøþoghær hauir varit, han a aptær bøtæ mæþ niv markum arvæ bot ok sæx markum ættær bot sva sum ættæþæn man, firi vtæn halvæ ættær bot, firi þy at æt hans ær half þrælær ok frælsgiuær.
3.
Æn halzbanæ vil søkiæ ællær atvistær mæn, þa skal þing visæ ok talu a þingi vetæ ok þem latæ endaghæ dømæ. Þa skal þingsmannæ vittni a endaghæ latæ bæræ ok sva a hvarium endaghæ. Þa skal þingsmannæ vittni fyrst latæ bæræ. Siþæn skal arvi sværiæ: „Sva se mær guþ holl ok vattum minum, at þu hælt hanum vndir od ok æg, ok sva gaf iak þær næmni til a þing.“ § 1. Atvistær manni skal þing visæ ok sva sværiæ a hændær hanum: biþiæ sva sær guþ holl ok vattum sinum, „at þu vart a vighvalli mæþ vræzviliæ, ok sva gaf iak þær næmni til a þing“. § 2. Razbanæ skal þing visæ vm sak þa, þu kallær han sannæn at væræ, at han ræþ han hælræþum. Han skal vitæ firi a endaghæ mæþ tylpt at fæþærni ok halfri at møþærni. Falz han at baþum, þa skal han bøtæ halvæ fæmtu mark, falz han at tylpt, bøte þrer mærkær, falz han at halfri, bøte tolf øræ. § 3. Nu skal halzbani bøtæ halfri fæmtu mark. Þær a iki konongær sak a, eigh a razbænd ok eigh a halzbænd. A atvist a saksøke ørtogh ok øræ fæm, sva a konongær, sva a hæræþ. § 4. Mæþ þingi skal hælghisbot vt takæ ok eigh næmæ til.
