90
2. Bilder ur iifvet.
Mit Sind var vel bevæget, men saa frydefuldt derved, Og derfor gik jeg trostig og fulgte hendes Fjed.
Ja, ved den hoie Stente, som skiller Mark fra Skov, Der bar jeg hende over, og spurgte ei Forlov; Tidt syntes mig, hun sukked, og ved hvert et Suk der kom, Jeg ventede med Længsel, jeg skulde faae min Dom.
Men da vi stod ved Porten, og vilde just gaae ind, Hun kom til mig, og lagde sin Kind til min Kind, Og kyssed mig, og sagde saa venlig disse Ord: "Sart taler du i Morgen med Fader og med Moer?«
DEN KRØLLEDE FRITS.
CPoul Møller: En Students Eventyr.)
Ingen af Eder kjender den krøllede Frits saa godt, som jeg. Vi have fulgt med hinanden som Brødre lige fra vor forste Barndom til vore Universitetsaar. Derfor kunde jeg fortælle tusinde snurrige Scener, vi som Drenge have oplevet sammen; men jeg anfører blot et Par Træk fra hans Drengeaar, som ville give dem, der Intet kjende til ham, et Slags Begreb om hans Charakteer. Han er opdraget hos sin Onkel i Jylland paa et gammelt Herresæde ved Liimfjorden. Da Onkelen selv ikke havde Børn, besluttede han at anvende al Tid og Flid paa at skaffe Brodersønnen den meest fuldendte Dannelse. Til den Ende forskrev han med store Omkostninger de dueligste Lærere i alle Videnskaber og Kunster. Men ved hans Op dragelse spl an var det en stor Feil, at den opvakte Dreng fm Morgen til Aften saaledes var plaget med Sproglærere, Tegnemester, Fægtemester o.s.v,, at han havde Dagens Timer besatte fra Morgen til Aften. Denne Tvang kunde Frits ikke taale. Han sagde derfor til den gamle Herremand, Aftenen efter en saadan møisom Dag :
"Onkel! Jeg kan ikke læse saameget om Dagen.«
»Snak, Dreng," sagde Onkelen; »man kan Alt, hvad
29. stente ståtta. spnrge Forlov bcdja om lof.--kro tiet 0: krulllidrig. —
snurrig luistig, tokrolig, Dannelse bildning. opvakt liflig- moisom modosam.
