] IQ
2. Bilder ur lifvet.
©e ioa bc fiift ©lato, 31 lcav i; aa begaang 31 ffit te aa febb ole £<ejften, fjaab 21 møft itti SJlaanbBeb (c mi aa 91
fyaar aalle ftt et filjn.
2. <Se8fet.
(©teen Steenfen Sliber: E SBhtbftDiito.)
©eit jCic 21 toav en fcette ®aaef, aa gif aa utteb gocr, 31 fef nit øol; aa Stcejemon i noten 3enjenfi ©oer. 2Iato 9Jaatjb aa 23arremf)jateljieb bi fef ifiitn aa ta mce, ©a mi 5nnvcctlt toa fattu mæ fvce, aa iitgett 9Iuv citt I;a itta:.
©te toav 9t ejfen manne Der — tjab retten gtte ©atoto; Slib ingen i noloen SDtaab — faa be toa <Si)nb aa ftatoto. 33on Ijab bt ingen ftier enb mce aa faa bjer ejeu ©ætter — ©i tinnt loat aaSfc, fem be gif, te bæ fam ingen retter.
91a mæ aa Sftuotcité ©eSfet font ©offin tottfl »i aa}). ©cc tofiv ef jeit nen SMoSbvofjb i Ijinne Ijiefe $raap. 25i toa font 3it, tjiua Sen ben oid, be »in bett STnitctt aalti; S3i toa tefannnen føft aa fift, i SDtfarf aa tie too SDfaalti.
23i Ijab jen ©ceng aa fegg loeS t, ef Ijcje f« »i fotolo, bi tjab toc too® fammet i toor ejen S3l)$fitototo. %t ©fuot aa fræ (Sfuot gif bi fnøtot, aa fyaatt Ijtoeranreé finner; 2ta f)h>ccr en 31 boer T;in mor, faa be te Ijnii toa minner.
<2aa futte® bi, uten® bi toa fmo; aa filjit ba bi btoio ftofir, Si gif jit SBintcv 6egi £oio te ^rcejften i iyaal)0er Det var det sidste Slag, jeg var i; og dengang jog skulde til at sidde (sitta o: stiga) af Hesten, havde jeg mistet mit Mundbid til min Pibe, og jeg har aldrig seet det siden.
Sesscl (Cecilia, Si s sol a). — 1. Den Tid jog var en bitte Karl, og gik og vogted Faar, Jeg fik mjii Fode og Klædomoa (kliidor) i Morten Jensens Gnard, Af Naado og Barmhjertighed de Hk isinde at fage mig, Da mine Forældre vare faldne mig fra og ingen Anden vilde have mig. 2. Der var jeg ellers (eljest, for ofrigt) mange Aar — havde rigtig gode Dage; Led ingen Nod i nogen .Maade — for det var Synd at klage. Dorn havde de ingen doer end mig og saa der [rj; deres} egen Datter — De tænkte vel ogsaa, som dot gik, at der kom iogea efter. 3. Og mig [f. jeg] og Mortens Sessel som Soskende voxfo vi op. Her var ikke eon ond ltlodsdraabe i bondes hele Krop. Vi var soni Eet: hvad Een dea vilde, det vilde don Anden altid; vi var tilsammen forst og sidsi, i Mark og vod vorf Mnaltid. 4. Vi havde een Seng at lægge os i, ikke heller kunde vi sove, For {furran) do havde lagt os sammen i vor egen Visselulle (,,Sfl ftfl f i t ottjjp" o: vagga, af by^lf o: vy ss ja, Vg. by s sa , och ! il (tor i ng) o; sdmri). Til Skole og fra Skole gik vi (n o»t (n att, sniillt) og holdt hverandres Hænder; Og hver en Pyt II M afv. N . puss) je£ bar hende over, for det at hun vaT mindre. 5. Saa fulgtes vi, mens vi var smaa; o; J siden, da vi blev storro, Vi gik eet [o: een] Vinter begge To til Præstea i Forhor,J
