Schouw: Skandinaviens Natur. 139
3. NATURSKILDRINGAR,
SKANDINAVIENS NATUR.
(iSchouw: Nattirskildringer; Skandinaviens Natur og Folk.)
Skandinaviens Udstrækning fra Nord ti) Syd er saa stor, at der mellem Naturen i det nordlige Lapland og Naturen paa de danske Øer er en større Forskiel, end der er imellem disses og Italiens Natur. Der er dernæst en stor Forskiel mellem Vestsiden af den skandinaviske Halvøe med dens steile Klipper, dybt indtrængende Fiorde, fugtige, taagede Luft og forholdsviis milde Klima, og Østsiden med den jævne Skraaning af Biergmasserne, de store Søer og Vandløb, den klare, tørre Luft og den strenge Vinterkulde, Endeligen give Højdeforholdene Anledning til saa store Forskiel ligheder, at man i det sydlige Norges høiere Biergbælter gienfinder et laplandsk Klima. Saaledes gives der egentlig ikke een, men flere skandinaviske Naturer. Dernæst er Naturen i visse Dele af det nordlige Skandinavien saa lidet forskieilig fra den, der finder Sted i Egnene Øst for samme, at Naturen der ligesaa godt kan kaldes russisk, i de sydlige Dele af Skandinavien saa overeensstemmende med de nærmeste sydligere Lande, at den ligesaa godt kunde kaldes tydsk. Saaledes svinder Begrebet: Skandinaviens Natur, bort under Betragtningen.
For imidlertid, saa godt jeg formaaer, at give en sammentrængt Udsigt over Naturen i Skandinavien, vil jeg dele Landet i flere Bælter efter den geographiske Brede, det Moment, der udøver den største Indflydelse.
Det første Bælte — vi kunne kalde det det golde Bælte — gaaer fra Nordcap til Salten paa den vestlige, til Umeå paa den østlige Side af den skandinaviske Ilalvøe.
Forskiol skiUnad. .steil hrant. taagct dimmig. S k rnan ing slattning. Vandlob vattcndrag. — gold ofruktbnr.
