128
"3. Nnturskildringav.
Jordbunden bestaaer næsten heelt igiennem af Klipper. Biergene ere sneebedækkede en stor Deel af Aaret — de lioiere hele Aaret —, i den kolde Sommer have de ofte et Dække af Lavarter, især Rensdyrsmos, der, hvid som Sneen, kun lidet forandrer det vinterlige Udseende, eller Smaabuske rned krumme Smaaståmmer ligge langs med Jorden. Kun under gunstige Forhold, navnligen ved Fiordenes Bredder, fremtræde Skove af Birk, i de sydlige Dele ogsaa af Fyr, men dog i det Hele saa sparsomt, at Skovene kun danne Pletter i den øde Fieldmark. Middelvarmen i dette Bælte er 0° ved Nordeap, østligere og paa Biergene endnu lavere, -f 2° R. ved Bæltets Sydgrændse. Birken faaer sit Lov midt i Juni. Solen bliver ved Solhverv Dage eller Uger over Horizonten. En Nat af tilsvarende Længde finder Sted om Vinteren. Stærke,' hyppige Nordlys give nogen Erstatning for Vinternattens Mørke.
Paa Fieldsletterne flytte Laplænderne med deres Rener, dog vandre de ogsaa ned til Kysten. Paa Østsiden findes smaae dyrkede Pletter, der skyldes vindskibelige Quæner og Svenske; Bygget bliver dog som oftest kun enkelte Aar modent, Roer og Kartofler kunne til Nød dyrkes. Paa Vestsiden findes lignende opdyrkede Smaapletter ved det Indre af Fiordene. Vigtigere ere Fiskerierne, der om Foraaret samle Tusinder ved Lot'oden, og det er egentlig kun Fiskerierne, der give dette Bælte nogen Betydning for det skandinaviske Folk. Laplænderne høre til en anden Race.
Det andet Bælte — det nordlige Skov bælte — kunne vi regne fra Salten og Umeå tit Trondhiem og Gefle. Bæltet falder mellem Varmelinierne 2° og 3^°. Medens det første Bælte kunde betragtes som et nøgent Field med enkelte Skovpletter og endnu færre og mindre Agerpletter, saa kan dette ansees for en uhyre stor Skov af Fyr, Gran og Birk, voxende paa Klippegrund og med Pletter af dyrket Land, Agerdyrkningen spiller nemlig endnu her en
Jordbund jordmån. Solhverv solstånd. hyppig tut, talrik. Nordlys norrskoo. Erstatning orsiittning. — vindskibelig strafsani, idog. Hyg bjugg, korn. Roe rofva.
