Hoppa till innehållet

Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/176

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

164 3. Naturslcildringai'.

den er bar, kan han ikke kige Haren i Sædet, men kun gjere Jagt paa den, som ved et eller andet Tilfælde allerede er kommen paa Benene. Hans Methode er denne: han svæver tæt hen over den af al Magt springende Hare, og giver den med Vingen af og til et Rap; træffer han Hovedet — hvorefter han sigter — saa ruller Haren, og Jagten er tilende; men rammer han den andre Steder paa Kroppen, kan Haren vel svinke eller snuble, men er som et Lyn igjen i Farten. Ofte betjener den sig af samme Manoeuvre, som naar den er lige ved at skulle gribes af Mynder: den trykker sig pludseligt ned, men er i samme Oieblik paa Tilbageveien. Kan den være saa heldig at komme i et dybt Hjulspor, som i eu lledevei, da kan den undertiden ved Frem- og Tilbagesmutten fjæle sig for Fjenden, og naaer den et Krat, er den aldeles i Sikkerhed. Naar Jorden derimod er skjult med Snee, og Haren er ude ti! fri Mark, saa seer man nok, at den maa vorde Ørnens Bytte. Var der ikke saa faa af disse Rovfugle, vilde de om Vinteren gjøre større Nederlag paa vore Harer, end Ræven — denne Fordeel har inan dog liavt af Skovenes Ødelæggelse. En stærk Ørn — formodentlig Hunnen, som den største — er istand ti! at gribe Haren i Løbet med sine frygtelige Kløer, og flyve med den, endog levende, en meget lang Strækning. En fuldkommen paalidelig Mand har fortalt Forfatteren, at han har seet en Ørn gribe saaledes en Hare i Heden norden for Keilstrup, i Hidslierred, og flyve med den, over Sletten og Søen, over i Silkeborg Skov — en Strækning af over en halv Miil; han hørte længe dens ynkelige Skrig i Luften. — To andre Jægere gik engang paa et Harespor. Ben havde løbet stærkt , og et Par Steder saaes i Sneen Striber af Vingeslag. Endelig holdt Sporet op — Haren havde skredet og tumlet et Stykke hen, som om den var skudt, og —: borte var den. Intet Spørgsmaal, at en Ørn jo var fløiet med den.

rulle Irilla omkuU. s vinke (S vink J. bugtning) vricka, vackla. bel dig lyeklij*, lledevei viig iifver lied. fja?le (afv. gi. Sv.) giimma. Krat smuskog. Striber strimmel*, rander, skredet, af skride glida.