St. St. Blicher: Haren og dens Fjender.
165
Af flyvende Fjender ere Killingerne, indtil de blive halvvoxne, hverken sikkre for Ravne eller Krager; men da maae i det mindste to Ravne og en halv Snees af de sidste forene sig, for at faae Bugt med det stakkels Dyr. Af de lubende maa Haren endvidere vogte sig for Maarén, Ilderen og Væselen. Ingen af dem er dog ret slem.
Vi komme nu til Harefjenderne blandt de tamme Dyr — Hunde og Katte. Ikke mene vi her Jagthunde, som paa Embedsvegne ere forpligtede til at skille Morten ved sit Smule Liv, men Køterne, der Intet have i Marken at bestille, og her maae ausees som aldeles uberettigede. Naar en saadan Hund faaer Tilladelse og Vaue til at følge Gaardens Folk paa Markarbejdet, da tager den sig gjerne for at opsnuse Harekillinger, og da den som oftest er rask tilbeens, annammer den flere, end Jagteieren troer eller faaer at vide. Slige gemene Vildttyve burde derfor være fredløse udenfor Gaarden — deres rette og eneste Virkekreds, Det Samme gjælder end i større Udstrækning om Kattene; thi disse knibe i Yngletiden mangen gammel Hare, og Ingen tiltroer vel disse fødte Tyve den' Skjønsomhed, at de skulle gjore Forskjel paa Ramler og Sætter (Han og Hun).
Nogle ville paastaae: at endog,saa Ramleren, ikke tilfreds med al den Ødelæggelse, saa mange og farlige Fjender anrette i hans værgeløse Familie, selv hjælper til med, ved at dræbe (vi forstaae ei, paa hvilken Maade) de smaae Killinger; men indtil vi have seet det med vore egne Øine, tillade man os at betvivle en saadan Unaturlighed hos et frygtsomt og godmodigt Dyr.
Af ovenanførte lange Synderegister giver det sig let, hvilke Hindringer for sine Harers Formerelse, en Jagteier har at bestride og bortrydde.
Ravn korp. Krago kraka. — Morten (lieniimn. pa tinren) Jøsse, Ko tor gemen hund, gdrdvar. — giver det sig a: visar det sig. bestride bekåmpn.
