St. St. Blicher: Jngthistorier.
skee i den Tanke, at her var en Rævegrav, springer han m En gammel Kone staaer ved Arnestedet, og seer med ForskræLkolse Fyren komme plumpende ned lige foran hende. Men neppe liavde han søgt Skjul bag ved nogle Spande og Ballier, forend en Hund kommer samme Vei hag efter — og nok een. Men inden do sidste havde rattet dem efter Faldet, liavde Mikkel allerede fundet Rendesteensliullet, og salverede lykkelig sit kostbare Liv. Tildragelsen skete i Fyen.
3. En cegle Rævestreg, Ved en Landsbykirke, nogle Miil fra Christiania, blev Menigheden, just som den en Søndag var forsamlet til Gudstjeneste, Vidne til følgende Puds, som Reineke Voss spillede sin Arvefjende Isegrim. Penne (paa Norsk: Graabein, og paa almindeligt Dansk: Ulven) kom jagende med en Ræv ned ad et Bjerg, ikke ret langt borte, og da han halede stærkt ind paa Stakkelen, vare Kirkefolkene enige i, at han ufeilbarligt vilde naae ham, inden han kunde frelse sig i Skoven, som laae paa det modstaaende Bjeig, paa den anden Side af Dalen — Mikkel var af anden Mening; thi han havde en Skjelm bag Ørerne. Igjenuem Dalen, der adskilte begge Bjerge, lob en temmelig bred Elv, som da var tilfrossen, paa een eneste Vaage nær, der bestandigt holdtes aaben af en Vandhvirvel. Didhen stræber Ræven, og giver sig til at lobe rundt om Yaagen: Ulven bag efter. Men her havde den Forste Fordelen; thi baade var han, som mindre, hurtigere til at snoe sig om Vandhullet, og, da han ikke var Fjerdeparten saa tung, kunde han dertil vove sig længere paa Isen ud mod Vandet, og gjore Kredsene snævrere. Endeligt skete, hvad man snart begyndte at forudsee. Efter nogle forgjæves Rundarer, vilde Graabeeu ogsaa gjore sine Ctrcler snævrere; men snart brast Isen, og han plumpede i Vaagen. Ræven benyttede det gunstige Øieblik, og havde frelst sig i Skoven, inden dens Fjende kom op af sit kolde Bad.
KJÆMPEOXEN I DANMARK.
(J. Steensirup; i, Naturhist, Forenings Meddelelser.)
Ejæmpeoxen (Bos Urus Linn.). Af denne forhen over Størstedelen af Europa udbredte, men nu overalt uddøde Oxe, der til Cæsars Tid synes at have levet paa Harzen, og hvis Størrelse af denne Forfatter betegnedes med de be ltajvcgrav rufkaia, Fyr cg. pojke, rattc pig komma sig, repa sig. — haic ind paa rusa in pa. Vaago vak. iiundår a: hvarf, slag rnadtom. — — Harzen Harr.« jebirge.
