166
3. Naturslcildringai'.
JAGTHISTORIER.
(Steen Steensen Blicher: Diana; sandfærdige Jagthistorier.)
1. En Hares Snildhed. En Skytte i Fy en havde et Efteraar med Staverne flere Gange reist en Hare næsten altid paa eet og samme Sted i et Krat; luen hver Gang tabte de ellers dygtige Hunde Sporet ved en Dam midt inde i Krattet, uden derefter at kunne finde det igjen. Den ærlige Jæger, som havde sin gode Portion Overtro, begyndte omsider at ansee Haren for en Hex, og nærede stor Mistanke til en vis gammel rodoiet Kjælling i Byen. Han anraabte vel derfor et Par Gange Morten med det magiske »Maren Olesdatter! staa op!" men den ventede Forvandling paafulgte ikke, Tilfeidst kom han slet ikke paa denne Kant af Krattet, forend den fortste Snee var falden; da drev Nysgjerrigheden ham atter derhen, for dog at see Sporet af den mysterieuse Hare, og hvor det vel monne forsvinde. Den blev rigtig reist; Hundene halsede et Stykke, derpaa taug de, som sædvanligt i Nærheden af Dammen. Lidt frygtsom nærmer han sig, og seer Hundene firme omkring ved Dammen; me» ingen Hare. Sporet forsvandt med eet ved Bredden, som om den var sluppen bort gjennem Luften. Han barde allerede besluttet at forlade dette mistænkelige Sted, da hans Blik falder paa en gammel Sellie, der lieldede i temmelig skraa Retning ud over Dammen, Oversiden af Træstammen var belagt med et tyndt- Lag Snee, og omtrent en Favn fra Jorden seer han Sporet af den forhexede Hare. Han folger det ined Øinene en Favn hoiere op, og see! der sidder Morten i den afhuggede Sellies Krone, halv skjult af de udvoxede Qviste. Tvivlsom og skjætveude sigter han, trykker til, og den fornieentlige Hex falder til Jorden. Der er ingen Tvivl om, at Haren jo stedse de forrige Gange har tyet til dette sælsomme Skjul.
2. En Bævs forunderlige Bedning. To Stovere og to Mynder forfulgte en Ræv; men han havde "allerede faaet saa stort et Forspring, at de sidste ikke kunde naae ham, for han var kommen til en i Nærheden liggende Gaard. Her sogte han op paa et Havedige, og derfra op paa en Torvestak, der stod tæt op til Gavlen af Stuehuset. Mynderne sprang forbi; men Stoverne tog Foden og fulgte Flygtningen op paa Torvestakken. Da han mærker dette, fortsætter han Touren op paa Huset og langs hen ad Monniugen. Her kommer han til en lav Skorsteenspibe, og niaa reiso (jag.) fa upp. Kj ælling kåring, hals o (jag.) gifva hals, vacka. taug, impf. af tie. firme, fimre o: ifrigt fara ol. sno ombring (J. finimor, fim" flink i riirelscr, Vg. Tommer). Setlio salg (pilart), tye til tnga sin tillflykt till. — sogte o: sukto vag. Havedlge ttadgårdsvall. Stuohus honingshus. tage Foden (jiig.) liåUa sparet. Monuing tak ås.
