Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/196

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

184

3, Natursfcildringnr.

hiin. Vistnok kunne vi ikke sige, at vi gjennemskue den Naturens Grundtanke, som udgjør Rosens eller Liliens eller nogen anden Gjenstands egentlige Væsen; men vi kunne dog i en vis Henseende tyde det Indtryk, vor Sands modtager af dem. Med Hensyn paa Lilien forsøgte jeg nylig at udtale det, som en levende Natursands har ladet Menneskene finde deri. I Rosen moder os en ny Mangfoldighed, som netop er Liliens Eenfoldhed modsat; dens Busk udmærker sig ved talrige Forgreninger, dens Blade ved en fiin Udarbeidelse; dens Kronblade ere tine, bløde, bøiede og danne en rig Blomsterkrone. Der har været dem, som saa ganske have glemt Naturen over Betragtningen afMenneskeværker, at de have fundet en Forholdsstridighed i, at Rosens store Blomst bæres af en saa tynd Stilk; men de have glemt, at Naturen viser ved en nærværende Virkelighed, at denne Stilk er tilstrækkelig stærk; den bøier sig vel ved Blomstens Vægt; men den Krumning, som derved dannes, er smuk. De Torne, hvormed Stilkene ere besatte, og som danne en saa paafaldende Modsætning til Kronbladenes usigelige Blødhed, have til alle Tider givet Indbildningskraften Anledning til Sammenligninger. Blomstens Skjønhed lader sig forene med meget forskjellige Farver, dog synes den llødhed, vi benævne efter Rosen selv, at stemme med dens høieste Skjønhed. Kronbladene have i Bygningen af deres Overflade en egen jævn Glathed, langt fra Liliens, Hyacinthens eller Tulipanens Glands, men som virker saaledes paa Øiet, at dette ligesom føler dens Blødhed; den lærer os at kjende Noget, soin vi kunde kalde en Blødhed for Synet. Hertil kommer nu Rosens Lugt; kunde man tale om en Lugtens Skjønhed, hvilket maaskee ikke endda var ganske urimeligt, vilde jeg tilkjende Rosens Lugt den høieste Priis. Der gives mange andre Lugtarter, som til en Tid kunne behage mere, men neppe nogen som man saa lidet bliver kjed af, eller nogen som finder et saa almindeligt Bifald som Rosens. Men om Du end ikke skulde ti]—

Forhold s s tr j digli ed o; Imsfc på proportion, paafaldende i dgonen fallande.