H. C ørsted: Liliens, Rosens og Violens Skjønhed. 185
staae den en ligesaa høi Priis som jeg, vil Du dog sikkert være enig med mig i, at Rosens Lugt har bidraget meget til den ltøie Plads, man har indrømmet denne Blomst mellem alle dens Lige. Det forstaaer sig, at Rosens usigelig gamle, over al Verden udbredte Berømmelse har givet den en historisk Plads i vor Indbildningskraft, og derved ligesom ved Lilien og saamange andre skjønne Gjenstande beredet Veien for en endydermere forbøiet Nydelse.
Himmelvidt forskjellig fra hver af de andre er Vaarvioleu. Den er saa liden, den skjuler sig i Græsset, dens Blomst har ingen fortrinligt skjøn Form; det er sandt, at dens blaa Farve er skjøn; men det er dog dens herlige Lugt, som især anbefaler os den. Tag denne bort, og den vil synke ned blandt de andre smukke smaa Blomster, som ikke have nogen ganske fortrinlig Tillokkelse for os, Dog den Priis, vi sætte paa Violen, skyldes ikke udelukkende dens Lugt, men gaaer ud fra denne. Nu tager Indbildningskraften den lille Blomst i Besiddelse; dens skjønne blaa Farve vilde den ikke undvære, for ret at beklæde den med saa mange ædle Tillokkelser; Violen bliver nu Billedet af den beskedneste Fortjeneste. Den skjuler sig, og bøier sit Iloved ned; det er, ligesom out den ikke frivilligt vilde komme os i Møde; men fremdrages den, glæder den Øiet med sit skjønne Blaa, vederqvæger os med sin herlige Duft. Den er os desuden kjær som Vaarblomst, Forkynderinde for en tilkommende skjøn Aarstid. Den Skjønhed, vi finde hos den, er da for største Delen Tildigtningens Skjønhed; men jeg behøver neppe at sige, at det er langt fra mig at slaae Vrag paa denne Skjønhed, som har sin Kilde i Menneskenaturens Digterevne.
en ti-ydermere an ytterligore.— Tillokkelse loclcelse, tilldragningskraft. beskeden blvgsam, ansprakslos. slaae Vrag paa 0: rata. Digter-evne sknldeformaga.
