208
■t. Historiska Skildringar.
I hente mig unge, I hente mig gamle, I hente mig af de lærde 1 I hente mig liden Kirsten!
Al Ære saa er hun værd!« — Udi R. hv. Dr. D.
Liden Kirsten ind ad Døren treen, Hun skinte saa rod af Guld; Hun kunde ikke Lyset paa Kronen see, Hendes Øine var taarefuld'. — Udi R. Sir. Dr. D.
Hun tog Sancte Marie Bog, Hun læste op Alt det, hun kunde; Det vil jeg for Sandingen sige:
Saa saare hendes Oine de ruude. — Udi R. liv. Dr. D.
Hun tog Bogen udi sin Haand, Saa sorgelige derudi læste: »Hjælp os, Christ i Himmerig,
At I Eders Liv kunde friste!« — Udi R. hv. Dr. D.
De fulgte hende ud, de fulgte hende ind, Det lidde jo længer jo værre: nimedens det kan ikke bedre vorde, I sende Bud efter min Herre! — Udi R. hv. Dr. D.
Imedens det kan ikke bedre vorde, I sende Bud efter tnin Herre; I sende Bud til Skanderborg, I linde hannem ikke for!« — Udi R. hv. Dr. D.
Det da var den liden Smaadreng. Satte sig paa Ganger rod; End red han langt hastiger' frem, End snaren Falk han floi. — Udi R. hv. Dr. D.
. Kongen han stander paa Hoielofts Bro,
Og seer han ud saa vide:
«Og hisset seer jeg den tiden Smaadreng,
Saa sorgelig monne han kvide. — Udi R. liv. Dr. D.
Hisset seer jeg den liden Smaadreng, Saa sorgelig monne han traa. Nu raade Gud Fader i Himmerig, Alt hure Dagmar hun maa!« — Udi R. liv. Dr. D.
4. troen, impf, af trine triida. 7. lidde, impf. af lide framskrida, lida. Imedens emedan, 9. han nem, aldre form f, ham. 9, End red allt red. 10. Bro a balkong. hisset dor borta. 11. traa (trå) tika. maa (conj.) befinna sig, må.
