Fr. Hammerich.: Slnget ved Fredericia.
251
Svar skyldig og kæmpede sig frem. Efterat have gjort en Svingning tilvenstre, dannet Angrebshærens venstre Fløi og sluttet op til Avantgarden som dens Centrum, kastede han sig over Fjendens vestlige Værker. Ogsaa her, ved Koldingveien, standsede et større Værk de Danske længe, endelig blev det taget. Fjenden, der fra Begyndelsen af Slaget ængstedes paa sin høire Fløi ved et Skinangreb fra Flotillen, holdt nu intetsteds længere Stand, snart vare alle Fløiens Skandser ligeledes i vore Hænder,
Solen skinnede smukt, det var endnu i den første Morgentime, og den hele Leirplads med dens Skyts var allerede erobret under de tre danske Brigaders sammenhængende Fægtninger; Ingeniører afbrændte Hytteleirene og jævnede Værkerne med Jorden, Artillerister kjørte det erobrede Skyts ind til Fæstningen. General Biilow spurgte noget efter, hvad Klokken vel kunde være. "Syv«, blev der svaret. »Hvad«, udbrød han, »er det allerede Aften?« Saa rig havde Morgenen været.
Det blev efter dette stille omkring Skandserne, man hørte kun Lyden af Arbeidernes Spader og de Saaredes hjerteskjærende Jamren. Men med Alvor gik Forfølgelsen for sig over Hækker og Grøfter, gjennem Landsbyer og gjennem Lunde, paa hele Linien. Til .de tre Brigader, som havde deeltaget i Kampen, sluttede nu ogsaa Moltkes Brigade sig. De Danske forfulgte, Afsnittet igjennem, indtil Elbodalen, der begrændser det imod Vester. Kun af og til gjorde de Flygtende Holdt underveis i Afsnittet eller ved Passerne over Dalen, for ved en Fægtning at dække den videre Flugt. Der var Afdelinger, som kom i fuld Opløsning, smed Vaabnene fra sig og styrtede afsted af Frygt for de Danske og for Russerne, der, efter det hos Menigmand udbredte Sagn, afgave Hjælpetropper. Mange af de Befalende vare dybt nedslaaede, deres Overmod var afløst af en Følelse, der grændsede til Fortvivlelse; i stum Smerte fulgte General Bonin med, hans Hest standsede ofte ved Veien,
ængste oroa. — Groft graf, dike. Afsnit og. nfskurning, ufdelad laudstraoka. Holdt halt! smide (smitu} vrdka.
