252
4. Historiskii Skilt]ringer.
for at nippe af Græsset, han mærkede det ikke. Fem Feltkanoner, en Reservepark, store Oplag af Proviant og Vaaben og Masser af Fanger faldt i de Forfølgendes Hænder. Det var især oppe ved Randsfjorden, hvor tidligere det andet Skinangreb af Flotillen havde fundet Sted, at Byttet blev stort, skjøndt Forsvaret var fortvivlet; Oprørerne saae sig indeklemte og afskaarne ved Stranden, kun Enkelte lykkedes det at undkomme, ved at vade og svømme over. Klokken elleve om Formiddagen, efter ti Timers uafbrudte Kamp, var bele Afsnittet i vor Magt, Passerne bleve besatte. At fortsætte Forfølgelsen længer, ansaaes altfor voveligt, især da vi kun havde 4 Eskadroner at stille imod Fjendens 10. Den Deel af den slagne Hær, som ikke var ganske sprængt, trak sig til Veile, opløste Hobe flygtede ned i det Slesvigske. Medens Røgen fra brændende Palisader og Hytteleire steg op allevegne, gik de danske Tropper tilbage over Valpladsen til Fæstningen, med Bøgeløv i mangen af Geværpiberne, med en Holdning efter den blodige Kamp som efter en Revue.
Byttet beløb sig til halvtredietusind Geværer, 31 Stykker Skyts og en Mængde andre Vaaben og Krigsfornødenheder. Ved Siden af Byttet saae man nedslagne Grupper, det var Fangerne, der udgjorde henimod 2000 Mand. Men vidt og bredt laae Marken fuld af Døde og Saarede, thi Fjenden havde værget sig med Manddom og Udholdenhed. De Danske havde 300 Dode og 1600 Saarede, Fjenden noget mindre, han havde jo havt alle Stillingens Fordele. Trods Sorgen over Tabet herskede en livlig beaandet Stemning' i Hæren over dette storartede Udfald fra en Fæstning, over denne Kamp, Mand imod Mand, Bryst imod Bryst, som det er vort Folk kjærest. Overgangen fra Livet i en beleiret By var saa slaaende, Seiren saa anskuelig, saa haandgribelig. Hvilken Jubel i Fredericia, hvor omringede Soldaterne ikke disse Masser afMørsere og svære Kanoner! De svingede Huerne, alle vilde de
nippe nappa, lieaandct upprymd, uppetdnd.
