R. Rask: Sprogenes Inddeling.
255
endelig ethvert Sprog 6) i Sprogarter eller Dialekter. Denne Inddeling i seks hinanden underordnede Led: Sprogæt, Klasse, Stamme, Gren, Sprog og Sprogart, kan man ellers ikke vænte at finde overalt fuldstændig udfyldt, da det var muligt, at Krige eller Naturomvæltninger kunde have forstyrret en hel Menneskeæt, så at kun en enkelt Gren, eller måskje blot et eneste Folk havde undgået Ødelæggelsen, samt at én Æt havde holdt sig mere sammen og adskilt sig senere, og således ikke erholdt så mange Underafdelinger, som en anden.
For at give et Eksempel på denne Inddelings Anvendelse ville De tillade mig at anføre vor egen Plads i den sarmatiske Æt, Den sarmatiske Æt, vil De let mærke, er hos mig det samme som den såkaldte kavkasiske Rase, men dette Navn forekommer mig aldeles ubrugeligt, da næsten alle Beboerne af Kavkasus hore til en anden Menneskeæt, nemlig den skytiske; men da den dog må have et Navn, har intet bedre kunnet falde mig ind, end det sarmatiske. som er temmelig ubestemt hos de gamle, dog vel altid gælder om Folk af vor Æt, og modsættes Skyterne. Denne inddeles nu videre således:
1) Under den sarmatiske JEt høre: 2) Den indiske, mediske, thrakiske, lettiske, slaviske, gotiske, keltiske Klasse. 3) Tilden gotiske Klasse: Den gjermaniske og skandinaviske Stamme. 4) Til den gjermaniske Stamme: Den over- og lieder-gjcrmaniske Gren. (Den skandinaviske Stamme har ingen Afdeling i Grene.) 5) Til den gjermaniske Stammes nedergjermaniske Gren: Det plattyske, hollandske, engelske Sprog. Til den skandinaviske Stamme: Det islandske, svenske og danske Sprog. 6) Til det danske Sprog: Den bornholmske, jyske, bergenske o. s.v. Sprogart.
Heraf ses, at Nordboer og Gjermaner ikke alene høre til samme Menneskeæt, men også til samme store Folkeklasse, nemlig den gotiske; men at de udgore to forskjellige Stammer, som i mange Henseender have ulige, ja næsten modsat Karakter, og derfor ingenlunde bor forblandes; de tvende Grene
ellers fur ofrigt, annars, udfyldt o: fulltalig.
