254
5. Caltuiliistoriskfi Styeken.
5. CULTURH3ST0RISKA STYCKEN.
SPROGENES INDDELING. (R.Rask; i Afhandl, om den filmiske Sprogklasse, hjemsendt til R. Nyerup fra Petersborg 1819.)
En bestemt Inddeling er ligeså nødvendig i Sprogkyndigheden, som i Plantelæren og enhver anden Lærebygning, da man ellers kan tviste i det uendelige; f. Ex. om Skandinaverne og Gjermanerne hore til én eller udgbre to forskjellige Folkeklasser, kan umulig afgores, med mindre man fastsætter hvad der skal forstås ved Folkeklasse; ellers kan nemlig den ene udstrække Betydningen så vidt, at ikke alene Skandinaver og Gjermaner, men også Slåver, Letter, Thraker, o.s.v., høre til samme Klasse, den anden måskje indskrænke den så meget, at ikke alene Skandinaver og Gjermaner udgore forskjellige Klasser, men endog de overog nedergjermaniske Folkefærd antages for tvende modsatte Klasser. Hos Adelung drejer sig det hele System, hvis man så kan kalde det, om Stedsbegrebet (-de fem Verdensdele o.s.v.), men da Mennesket mindst af alle levende Skabninger på Jorderige er bundet til noget bestemt Sted, så er Stedsf'orholdet den allerubekvemmeste Inddelingsgrund, som kunde optænkes. Men for at komme til min egen Inddeling, så deler jeg hele Menneskekiinnet 1) først i Raser og Ætter. Den af disse, hvormed jeg nu har at gore, giver jeg Navn af, den skytiske Æt, modsat, eller i det mindste tydelig adskilt fra den seriske (som taler Enstavclsessprog), og den sarmatiske (hvortil jeg henregner os, samt de fleste Evropæer tilligemed Perser og Indier). Enhver Menneskeæt (eller Sprogæt) inddeler jeg igjen 2) i Folkeklasser (Sprogklasser), enhver sådan Klasse 3) i Stammer, enhver Stamme 4) i Grene, enhver Gren 5) i enkelte Folk (eller Sprog, og
Folkefærd fotksliig. dreje sig om o: hiinga på.
