264
5. Caltuiliistoriskfi Styeken.
Vi betragte det altsaa som afgjort, at Snorre i Ordets egentligste Forstand har forfattet sit historiske Verk. Han selv angiver Kilderne til den større Deel deraf i den Fortale, som han forudskikker det, og Maaden, hvorpaa han her udtrykker sig, antyder noksom, at han betragtede sig som selvstændig Forfatter, ej som blot og bar Sammensamler. Han angiver derhos — dette bør man nøje lægge Mærke til — ingen Saga som sin Kilde, kun de ældre Kvad, mundtlige Sagn, og Are Frodes Arbeider,
Verkets Mangler hidrøre fra en Aarsag, der ej kan falde Snorre til Last, nemlig Brist paa Kilder, men derimod fortjener han den højeste Roos for den Dygtighed og Smag, hvormed han har vidst at dække over Manglerne og trods de store Huller kjede de enkelte Dele sammen til eet. Mest Roos fortjener han dog for sin sunde Kritik, og den Skjønsomhed, hvormed han udelader upaalidelige og altfor æventyrlige Beretninger. Han er fuldelig berettiget til det store Navn, han har faaet, som den n orske Historieskrivnings Fader. Han fortjener det saa meget mere bogstaveligt, som andre historiske Sagaer, vedkommende Norge og dets Skatlande, have faaet sin Tilværelse ved at slutte sig til hans Verk, og heelt at optage de Stykker af dette, som passede. Saaledes er en stor Deel af Sagaen om de orknøiske Jarler ligefrem udskreven af Snorres Verk, ligesaa en stor Deel af Sagaen om Færøernes Høvdinger. Ligeledes ser man, at Olaf den Helliges Saga blev særskilt afskreven, og med enkelte Tillæg ordnet til et eget Verk; det er allerede omtalt, at Abbed Berg lagde Snorres Fortælling om Olaf Tryggvesson til Grund for sin vidtløftige Olaf Tryggvessøns Saga. Ej at tale om de vidtløftige Bearbeidelser af de følgende Kongers Sagaer, hvor Snorres Verk ligeledes paa de fleste Steder ligger til Grund.
Da Snorre aabenbart nærmest skrev sit Verk for norske Læsere, er det heller intet Under, at flere Afskrifter deraf, vel endog temmelig mange, fandtes i Norge, Afskrifter
noksom nogsnmt. Kvad ^viide. — Dygtighed akicklighet. kjede sammen sammankodja. Skjønsømked urskiUaing,
