274-
5. Culturhistoriska Styeken.
Pennen, vi ligesaavel maae takke for disse Oldtids-Skatte, hvortil der andensteds knap findes Spor, som for Heimskringla, Knytlinga, Njala og hele det mageløse SagaBibliothek, medens vi selv om de smagløse Romaner og Æventyr, der kom bagefter, og svare til hine, som Gienfærd til det virkelige Liv, maae tilstaae, de er kun daarligere end Normannernes, fordi disse misbrugde Livet ti! hvad Islænderne kun puslede med efter Døden.
Nu at spørge, om denne Bog-Samling og hele den IslandskeDannelse, Digten ogTragten, som den forudsætter, var alt det værd, de kostede Island, kostede Norden, kostede Menneske-Slægten: de aandige Kæmpe-Kræfter nemlig, som deri udtømdes, det er vel hidtil ikke faldet Historie - Skriverne ind, som enten oversaae det Hele, eller satte altfor uhyre Priis paa Bøger, til at finde, Islænderne kunde anvendt deres Liv bedre, end at opofFre det til Boglig Konst og derved vinde ndodelig Ære i den Lærde Verden.
Slaaer det os derimod forst engang, deels at den Ære, de gamle Islændere vandt i den Lærde Verden, var hidtil kun meget fattig, og deels at hvem der med Fordeel skal kunne sælge sit Liv for »Sort paa Hvidt«, maa have kiobt det af en Bisse - Kræmmer, og endelig, at havde de gamle Islændere ikke sat Kræfterne til paa de republikanske og videnskabelige Børne-Streger, da vilde deres Børn i de sidste tre Aarhundreder blevet anderledes frie og skrevet anderledes gode Historier, og endnu været istand til baade med Haand og Mund at bevise, de havde hjemme i »Kæmpers Fødeland«; — naar det slaaer os, c" er vi nær ved at ønske hele Saga-Bibliotheket Pokker i Vold.
Dette Island, tænke vi da, hvis Høvdinger, fra deres meer end Kongelige Hoi-Sæde paa Joklerne, fra deres Hlyd-Skjalf, overskuede den vide Verden og oversaae den, betragtede med levende Deeltagelse, men munter og rolig, de store Omskiftelser, og tømde smilende, lig Odin
G i e n f æ rd geagaagare. overaee forbise. — slaaer det os o: fa vi ogonen iippaa fiir. Bissekræmmer gardf arihacdlare-
