276
5. Caltuiliistoriskfi Styeken.
neske-Livet i Dets forklarede Fylde. Nu lader sligt sig vel neppe vente, men det viser os dog, at Islænder-Livet, som virkelig i det Tiende, Ellevte og Tolvte Aarhundrede liavde disse Grund-Træk, kun i Middel-Alderen »kom for tidlig«, og det tilraaber os, dog endelig nu, da Vidskabs-Tiden er kommet og Livs-Oplysning klarlig er det store Stats-Øiemed, ei at spørge Romerne, men Islænderne om, hvad dertil er hensigtsmæssigt.
Island, hvor Oplysningen efterstræbdes paa den eneste rette og naturlige Vei: ikke ved at tygge Drøv paa alfehaande Stene, Gloser og Giætninger, Bøger og Snurrepiberier, men ved at betragte hele det virkelige Liv for den store Opgave; ved at dyrke Moders-Maalet, som den Buus-Gud, uden hvis Gunst al videnskabelig Syssel nødvendig mislykkes, ved at løse alle de Baand, der hindre gavnlige Kræfters Udvikling, og ved at lade Ordet være frit, naar det kun ikke grovelig misbrugdes til Undsigelse og Nid; dette Island har nemlig ikke blot beviist, at Vidskab var ubetimelig i Middel-Alderen, men ogsaa, at baade vort »Lærde Væsen« og hele vor Betragtning af det Borgerlige Selskab maa vinde en ny Skikkelse, om deu nu ligesaavel for hver enkelt Stat som for hele Verden nødvendige Folk e-Oplysning virkelig skal fremmes.
OM KJÆMPE VISERNE OG FRA HVEM DE UDGIK.
[N. il 1, Petersen; Bidrag til den danske Litteraturs Historie.)
I Kjæmpevisen have vi en Digtning ganske forskjellig fra de senere Tiders. Det er en episk Fremstilling, der giver Begivenheden i sine simple, stærkeste Hovedtræk, med rolig fremskridende Gang, »en energisk Fremstilling«, oplivet med Dialog uden Angivelse af Personen, Handling uden Allegori, Beskrivelse uden søgte Prydelser, en simpel
Oiamed andamul. — tygge Drov idisla. Giætaiag gissning(hypotlics). Snur' ropiberior lappri, smasakcr. Undsigelse bol. Nid afuad, ondska (jfr, nidvfsft), ubetimelig ej på sin tid. Selskab sambalie.
