Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/290

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

278

!>. Culturhistoriska Styeken.

Folkepoesi udgik fra Almuen, og udbredte sig derfra til Hofferne; hvorimod den franske og tyske i det mindste lyriske Poesi tog den modsatte Retning. Ifølge heraf skulde da vore Viser være digtede af Almuen, af Borgere og Bønder. Det er uden Tvivl en stor Vildfarelse og modsiges af alle de Tidsforhold, som Nordens Historie i det trettende og fjortende Aarhundrede lægger for Dagen, ja af Kjæmpevisernes eget Indhold. Gud maa vide, hvorledes man er falden paa dette forØøjne Indfald. Var Borger- og Bondestandens Kaar paa den Tid saaledes, at de kunde ud af deres Skjød, ikke for en enkelt Gang, men udelukkende gjennem nogle Aarhundreder frembringe deslige Digte? Og disse Viser, handle de om Almuen og dens Vilkaar? Nej, de bevæge sig næsten ganske indenfor Adelens, Ridderstandens og Munkevæsenets Kredse. Hvilken Ydmyghed have ikke den stakkels Bonde og Borger her lagt for Dagen; de glemme deres egne sørgelige Kaar ved at forherlige Ridderen og hans Mænd, og gotte sig ved at spotte Munken i sin Kutte, Vedel-Simonsen har i Kjæmpevisernes Skildring af Middelalderens Riddervæsen givet en saa fuldstændig og anskuelig Fremstilling af de Sæder og Skikke, som Kjæmpeviserne have havt for Øje, saa der kan ikke være Tvivl, hverken om den Tidsalder, hvortil de hore, eller om den Kreds, indenfor hvilken de bevæge sig. Vi see i dem Herremanden og hans Slægt og Idræt paa den ene Side, Klosteret med dets Beboere paa den anden, hvilke indtil de mindste Enkeltheder vise sig for os, saa at man endnu den Dag i Dag kan danne sig et levende Billede deraf. Herremanden er netop den Hærmand, der i Middelalderen udviklede sig i forskjellige Adelsformer, som Dreng og Svend, Væbner og Ridder, Ejeren af Borg eller Fæste, Kirker og Møller og betydeligt Bøndergods. Borgen staar livagtig for os, med sin Forborg, sin Hovedbygning eller Adelhuset, og dets Højeloft med Højeloftsbro og Højeloftsspauger, der forbinde det med Sidebygningen; Stuerne deri, Fruerstuen,

fortiojea forflugea. Kaar o; lefnadsstallning. spotte forlojtiga. Kutte kapa. Spang spang. Stue (stuga) raia.