Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/299

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

J. L. Heiberg: Tycho Brahes Stjerne. 287

Energie, var ogsaa det Aar, hvori Helten udførte sine største Bedrifter og endte sin korte, glimrende Løbebane.

Men det samme Natur-Phænomen kan træde i meer end eet Forhold til Mennesket, og have flere Betydninger, uden at den ene behøver at ophæve den anden. Om da end den nye Stjerne har været Gustav Adolphs Stjerne, saa følger ikke deraf, at den jo tillige kan have været Tycho Brahes Stjerne. Thi den var bestemmende for hans Villie, idet den gjorde ham til Astronom, og den var afgjørende for hans Skjæbne, idet han ved den erholdt sin Celebritet, sin Monarks Beskyttelse, sine pragtfulde Observatoriers Anlæggelse. Og i dette astrologiske Skjøn finder jeg et Medhold, der kan gjøre ethvert andet overflødigt, nemlig Kepplers, der siger, at »om denne Stjerne ikke har havt anden Betydning eller Virkning, saa har den dog betydet og frembragt en stor Astronom.« Og ligesom Stjernen, efter at have straalet med en Glands, der fordunklede alle andre Stjerners, blev svagere og svagere, og inden kort Tid forsvandt aldeles, saaledes skulde ogsaa de, alle andre fordunklende, materielle Værker, som Tycho Brahe havde opført, i kort Tid være saa godt som udslettede af Jordens Overflade.

UNDER TYCHO BRAHES PORTRAIT.

(N. F. S. Grundtvig; i „Verdensbygningen" af Ascldund.)

Sank end Borg-en, hoit Du bygde, Lober Jorden rundt i Skolen, Sorg kun aldrig for dit Rygte, Som staaer op og gaaer med Solen!

SK1EMTE DIGTET.

(L. Bolberg: Shiemte-Digte; Tredie Satire.)

Et lystigt Skiemte-Digt tidt kraftigst Virkning har; Een taler reene Ord og siger: den er Nar,

Skjon (skunj furmotlan.