J.M.Thiele: Thorvaldsens Iason.
301
maaskee i sine Folger havt eu ligesaa afgiørende Indflydelse paa vor Kunstners hele Fremtid, som det senere, saa ofte fremhævede, Besøg af Sir Thomas Hope. Thi ved at udsætte Reisen et halvt Aar, for at kunne giore den i Fælledssbab med Zoega, indtraadte der nu en Periode, som var for lang til, at den kunde hengaa, uden at ogsaa Lysten til at arbeide igien indfandt sig.
Denne Lyst blev, da den indfandt sig, understøttet af en Tilskyndelse af et ganske nyt Slags. I den Kunstnerkreds, hvori Thorvaldsen dagligt levede, var Talen stadigt om, hvad Nyt der produceredes i de forskiellige Ateliers og Studier. Paa denne Tid havde en ung Billedhugger fra Stuttgart, Schweickle, vakt ualmindelig Opmærksomhed ved en Statue, Amor, og dette Arbeides Fortieneste kom saaledes ogsaa Thorvaldsen for Øre. Han gik hen for at see det, men fandt, at de Lovtaler, han havde hørt. vare overdrevne, og at, dersom Celebriteten laa saa nær for Haanden, kunde han ogsaa frembringe noget, der kunde fortiene at. komme i Betragtning.
Den sønderslagne Iason reiste sig nu igien i hans Tanke, og inden man vidste noget deraf, havde han i sit Studio opbygget en Leermasse, hvoraf denne Heros skulde træde frem i overmenneskelig Størrelse.
Dette skete i Eftersommeren 1802, under Udsigter ti), at det ikke vilde gaa denne Iason bedre, end den forrige. Men han vilde have den frem, saaledes som den stod for ham i Tanken, og hengav sig ganske i sit Værk, uden at lade sig forstyrre af dets rimelige Fremtid. Da modtog han i November et Brev fra Abildgaard med Efterretning om, at man havde anviist ham det siette Aars Stipendium, og dette forandrede Forholdene betydeligt, thi nu saae han sig for nogen Tid betrygget og kunde med fuld Kraft og Ro giennemføre sit Arbeide.
At Thorvaldsen strax i Begyndelsen af Aaret 1803 paa ny har haft sin Statue, Iason, dennegang i overnaturlig Størrelse, færdig i Model, eller dog saavidt, at den kunde blive Gienstand for almindelig Opmærksomhed, dette sees
