Kjtempeviser.
317
Saa saare græd Jomfru Elselille, Sine Hænder hun slog; Pet hørte Ridder Hr. Aage Under sorten Jord.
O]) staaer Ridder 1-Ir. Aage, Tager Kisten paa Bag, Saa lakker han til sin Fæstemoes Buur Med megen Umag.
Han klapper paa Døren med Kiste, For han havde ikke Skind : »Du stat op, stolten Elselille, »Luk din Fæstemand ind!«
Det mælte stolten Elselille Med Taare paa Kind: »Kan I Jesu' Navn nævne, »Saa kommer I ind!« —
»Du stat op, stolten Elselille, »Luk op din Dør: »Saa vei kan jeg Jesu Navn nævne, »Som jeg kunde for.«
Op staaer stolten Elselille, Med Taare paa Kind; Saa lukker hun den dode Mand I Buret ind.
»Hor I, Ridder Hr. Aage, ii Allerkjæreste min:
»Hvordan er der under deis sorte Jord, »I Graven din?« —
»Saadan er der i den sorte Jord »I Graven hos mig,
»Som i det frydelig Himmerig:
»Thi glæd du dig!« —
»Hor I, Ridder Hr. Aage, »Allerkjæreste min: »Maa jeg dig folge i sorten Jord, »I Graven din?« —
»Saadan er der i sorten Jord, »I Graven hos mig,
tj. lakke skrida fi-am (jfr. ilet lackar af emot}.
