316
6. Sknldestycken.
»Jeg kommer jo dog hid igjen. »For So] stander op saa renen.]
De dandsed ud og de dandsed ind Alt i den Elve-Færd; Alt sad jeg og saae derpaa Og stotted mig paa mit Sværd.
»Hor du, favren Ungersvend! nVil du ikke med os tale, ■>Da skal Sværd og hvassen Kniv »Lægge dit Hjerte i Dvale, n
Havde Gud ikke givet mig Lykke saa god, At Hanen havde slaget med sin Vinge, Da var jeg kommen i Bjerget ind Alt hos de Elvekvinde.
Thi raader jeg hver Danne-svend, Som ride vil i Skove, Han ride ikke til Elvehoi Og lægge sig der at sove. Siden jeg hende forst saae!
AAGE OG ELSE.
Der sidder tre Moer i Bure, De to slynger Guld, Den tredie græder sin Fæstemand Under sorten Muld. For hun har en Ridder trolovet.
Det var Ridder Hr. Aage, Han ' red sig under O; Fæsted han Jomfru Elselille, Saa væn en Mo.
Fæsted han Jomfru Elsetilte, Saa væn en Mo ; Alt om deres Bryllups-Aften Maatte iian doe.
Saa saare græd Jomfru Elselille, Sine Hænder lnm vred; Det horte Ridder Hr. Aage Saa langt af Led.
1. D ur jungfrubur. slynge fliita. 4. langt af Led a: langt borta (från den loden).
