t
Kingo. 321
Lad Synden mig i Dag Ey slet forblinde, At jeg min Guds Behag Kand ræt besinde:
Men om min Fod gaar vild og sig mon stode, Da vend, O GUD, mig om, Og gak ey strax til Dom For Svagheds Brede!
Du hest min Tarv og Trang,
0 ETErro, kiender,
Til med er Lykkens Gang
1 dine Hænder,
Og hvad mig tiener hest i alle Maade, Du det tilforne seer! Min Siæl, hvad vilt du meer? Lad GUD kun raade!
HVER HAR SIN SKÆBNE. (Aand. Siunge-koobs Anden P. 1GS1. Kingos Melodi; udsat af Å. P.Berggreen,)
ese^rr J J
Sorrig og Glæde de vandre tilhaabe, Lykke, Ulykke de ganger paa Rad, Medgang og Modgang hin anden anraabe, Soelskin og Skyer de folgis og ad! Jorderiigs Guld Er prægtig Muld, Himlen er Ene aft' Salighed fuld.
Kroner og Scepter i Demant-spill lege, Loeg er dog ikke den Kongelig Dragt!
G. slet s: nlldelos. Urede (af bryde) synd, ofvcrtradelse.--2. Oemant spill diamant-skimmer,
M. Hammerich: Danska och norsko lasestycken. 21
