322
G. Skaldeltycken.
Tusinde Byrder i Kronerne hvege. Tusindfold Omhu i Scepterets Magt! Kongernis Boe Er skion Uroe!
Himlen aliene gior salig og froe!
ASle Ting har sin foranderlig Lykke! Alle kand finde sin Sorrig i Barm! Tijt ere Bryst, under dyrebar Smykke, Fulde af Sorrig og hemmelig Harm! Alle har sit, Stort eller Lit!
Himlen altene for Sorgen er qvit!
Velde og Yijszdom og timelig Ære, Styrke og Ungdom i blomstrende Aar Hoyt over andre kand I-lovedet bære, Falder dog af og i Tjden forgaar! Alle Ting maa Enden opnaa,
Himmelens Salighed Ene skal staa!
Deyligste Roser har stindeste Toorne, Skionnesto Blomster sin tærende Gift, Under en Rosen-Kind Hiertet kand foorno, For dog at Skæbnen saa sælsom er skifl't! I Yaade-Vand Flyder vort Land,
Himlen har Ene Lyksaligheds Stand!
Vel da ! saa vil jeg mig aldrig bemoye, Om ikke Verden gaar efter min Agt! Ingen Bekymring skal kunde mig boye, Intet skal giore mit Hierte forsagt! Sorrig skal doe, Lystigheds Froe
Blomstris paa Himte-Lyksaligheds Øo!
Angist skal aule en varende Glæde, Qvide skal vinde sin Tott udaff Teen! Armod skal prydis i rigeste Klæde, Svaghed skal reysis paa snildeste Been!
hvege (fdraldr-, jfr. vægel-sindet ostadig) fiakta, vaja e: goaga. Omhu omsorg. 5. stind (stinn) stj-f. foornc (forna Sk., Hall., Blek., af fora o: gammalj af alder fortorka, murkaa, vissnn. skiffto skifta. deln, G, licniuye sig oroa sig. 7.vinde vinds.
